Musik der kan føles
‘Home’ er et nuværende højdepunkt for den danske kvintet. En nær gennemført udspil, der formår at fremstår ærligt, uden at gå på kompromis med sit ophav.
Home
Holy
Honest
Can't Force the Love
Erase My Mind
Enough Ain't Enough
Numb
Rather Be Lonely
Past The End
Jóga
Sloboda
Hvad er den gode melodi? Rent filosofisk kan det være mange ting, mens der er et væld af regler og guidelines for, hvordan man skrive et “simpelt”, godt popnummer. Alt andet lige, kræver en god melodi et ørehængende element, der giver lytteren lyst til at at starte forfra, løfte pickuppen eller klikke repeat. Det er en følelse der bobler i kroppen – en glæde, et ubehag, sørgmodighed eller noget helt fjerde. Det er her vi begynder at associere musik med mere end blot tidsfordriv i vores ellers travle hverdag.
‘Home’ er en af den type plader, der sætter sig fast. Der er flere ørehængende hooklines, der trækker lytteren tilbage. Fængende omkvæd, storladne sektioner og en eminent kombination af pop og indlevende riffs. Det er en plade der føles og det er en af Siameses udgivelser – hvis ikke den bedste.
En længe ventet kulmination
Det har været et langt tilløb, med flere genremæssige omveje, men ‘Home’ beviser, at det har været hele turen værd. Ikke at der er stå stor forskel på denne og ‘Super Human’, danskerne arbejder stadig med et definerende mix af pop, metalcore og electronica, kombineret med et følelsesladet lyrisk univers. Hvor ‘Home’ adskiller sig fra de foregående plader, er på sangskrivningen og Siamese rammer den gode melodi meget oftere end tidligere.
Allerede fra åbningsnummeret, ’Heights Above’, sætter Siamese barren højt. Nummeret er skabt på en bund af store armbevægelser og et stilsikkert omkvæd. En stærk start, der i høj grad overstråler den efterfølgende ‘Home’. Titelnummeret og singleforløberen er sandsynligvis et af de "dårligste" numre på pladen, hvilket giver et klart indblik i, hvor højt et bundniveau der er på bandets sjette fuldlængdeudgivelse.
Herefter er det nærmeste en tour-de-force i velskrevet pop-core. ‘Holy’ sidder lige i hjertet, med endnu et vanvittigt stærkt omkvæd, ‘Honest’ er en smuk ballade, der sågar undgår at blive klæbende og endelig får vi for alvor smerten at føle, på den semi-aggressive og vanvittigt ørehængende ‘Can’t Force The Love’.
Ærligheden som omdrejningspunkt
‘Home’ er en flot plade – en dansk plade, der lyder international og har et tilsvarende niveau. Der er en klar rød tråd gennem pladen og en musikalsk enstemmig retning, der giver udgivelsen styrke. Selv når det engang imellem stikker af og bliver lidt trivielt, har kvintetten succes med at hivet lytteren tilbage med et velplaceret, elektro-c-stykke. Som det gøres på ‘Enough Ain’t Enough’ eller tilsvarende på ‘Rather Be Lonely’, hvor den kompetente vokal-fremførelse giver nummeret et tiltrængt gang hjertemassage.
Pladens helt store force er dog ærligheden. ‘Home’ forgiver ikke at være andet end den er. Det er pop-core fra hjertet, fremfor metalcore pakket ind i et ufarligt vattæppe af pop, som trenden er i udlandet såvel som i Danmark. Det er den ærlige lyrik, der nok tendenserer til at være klichefyldt, men samtidig fremføres til perfektion – og så er det ganske enkelt tolv kompositioner, hvor størstedelen er gode, mindeværdige melodier.
Endeligt, er det en kulmination. En udvikling af Siamese som band. Med nye medlemmer, udenlandsk succes og millionvis af afspilninger, er kvintetten i dag meget langt fra det band, der varmede op for Funeral For A Friend en kold novemberaften i 2008. Om ikke andet, kan de unge drenge, der spillede for et halvfyldt Pumpehuset dengang, være mere end tilfredse med ‘Home’ – måske er det endda på tide, at genbesøge spillestedet, øverst på plakaten.