Hjulet spændt lige til stålet
Populær
Blot halvandet år efter 'Domus Mysterium' er Slægt klar med deres tredje udspil, og den i mellemtiden opnåede liverutine smitter kraftigt af på 'The Wheel', der både komprimerer og bygger videre på alt det, vi elskede ved forgængeren.
2. Masician
3. Perfume and Steel
4. Citrinitas
5. V.W.A.
6. Gauntlet of Lovers
7. The Wheel
Det er svært at komme uden om Slægts storm ind på den danske metalscene siden især sidste års skamroste 'Domus Mysterium'. Pladen, der af adskillige medier, også inden for egne rækker, blev kåret til årets danske metalalbum, og som førte til en lind strøm af koncerter, bl.a. på Roskilde Festival og Copenhell, hvor de ligeledes gang på gang fik spredt ordet om deres NWOBHM-inspirererede take på black metal. Det var således en tæt sammenspillet enhed, der i marts måned dedikerede 12 dage til at få samlet brikkerne til denne nu tredje fuldlængde i Slægt-diskografien, der har fået titlen 'The Wheel'.
Underforstået livets hjul. De faste rammer i tilværelsen. Tidens låste mekanismer. Alt det, vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, men som måske fortjener at blive gradbøjet mere, end vi normalt tillader os.
Metaleksplosion
Denne vilje til at sprænge rammerne fornemmes fra første anslag, hvor en eksplosiv akkord, fulgt op af lyden af vindens susen, munder ud i den hidsige og bastante 'Being Born (Is Going Blind)'. Båndene er her stadig tætte til forgængeren med stormende black-sekvenser, der bemærkelsesværdigt gnidningsfrit halvvejs inde fører os over i sindrige, episke strejf af storhed, hvor guitarist Anders Jørgensen både får flirtet med storladne og stormblæste soloangreb, inden vi drages videre til den mere dystre skæring 'Masician'. Adam Nielsen viser sig her som den solide indpisker, der med imponerende elegance får demonstreret sine evner til at skabe mere dynamik bag trommerne i et af af pladens mindre aggressive øjeblikke.
Førstesinglen 'Perfume and Steel' følger efter som en hyldest til deres eget virke og lugten af metal, der vælder ud af porerne, når de folder sig ud. ”With pride in their hearts they erupt from within, forever restless, forever wild” lyder det fra frontmand Oscar Frederiksen, og selvom sangen ikke er blandt pladens stærkeste skæringer, så viser singlen netop den rastløse, vilde dynamik der er i bandets lyd, når alting bliver skåret ind til benet.
Det er nemlig lige præcis det, der karakteriserer den grundlæggende forskel siden 'Domus Mysterium'. Til deres præ-lyttesession i august gjorde Oscar Frederiksen os opmærksom på sin personlige irritation ved på forgængeren at have materiale til tre vinylsider og således spilde den sidste side på ingenting. Resultatet er derfor, at vi på 'The Wheel' står med et opus, der til en vis grad spiller på samme virkemidler, men i mere koncentreret form. Numrene er mere to the point, og der bruges ikke flere minutter på at bygge op til næste crescendo, hvis mindre kan gøre det. Samtidig tilføjes der nye ingredienser til smeltediglen, som i fx 'Citrinitas', der med catchy melodilinjer indsvøbet i flanger og linier som “Show me how to kill my gods” velsagtens må være det mest ørehængervenlige, vi endnu har hørt fra Slægts hænder.
Transformation
Tro mod vinylentusiasterne spinner vi videre til side B, hvor der bliver gået mere til stålet. 'V.W.A.' lægger ud med heroisk guitarlir, inden nummeret tager fart, og teksten står skarpt frem som en Slægtsk hyldest til at bryde de givne rammer, finde sit eget ståsted: ”To see in darkness, to kill to live, to shape and build your fate/ Vision, will, action can open all doors”, lyder det hæst, inden en harmonisk passage af nærmest Metallicaske dimensioner med march-rytmer og momentær spotlight på Olle Bergholz på bassen fører os glidende over i den dystre 'Gauntlet of Lovers'. Pladens mest komplekse skæring, der mere end noget andet viser, hvordan deres musikalske palet er ekspanderet til fordel for det mere varierede og melodiske. Hvert nummer har sin egen identitet, også det afrundende titelnummer, der ligeledes spiller på denne vilje til at ”undslippe hjulets begrænsninger”, som Slægt selv formidler det i deres pressemateriale. Anders Jørgensen får igen spillet med de heroiske muskler, og versets dystopiske tyngde giver en eftersmag af, at 80er-goth-scenen heller ikke her har levet forgæves, inden der rundes af med en lydmur, der er som skabt til at blive skruet op til 11.
”Transformation is the goal to turn every diamond to coal” lyder det i 'V.W.A.', og det er netop denne transformation, som dominerer den seneste tilføjelse til Slægt-diskografien. En plade, som udforsker, som varierer, som brænder med metallisk nerve, og som ikke mindst har meget på hjerte. Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så er det 'The Wheel', der rykker Ungdomshus-rødderne op fra undergrunden – hvis det da ellers er det, de ønsker. Ambitionerne taler i hvert fald deres eget sprog:
”The wheel has no limits, the wheel has no end
I’m trapped within it, I have to transcend
Its forceful enslavement of all I hold dear
And break its grinding gears”