The Burnings mindre omtalte tvilling

The Burnings mindre omtalte tvilling

Når man sidste år fik en groove-metal gave fra hjemlige The Burning, så synes israelske Betzefers andet album lidt omsonst, selvom det også besidder stærke riffs.

Kunstner
Titel
Freedom to the Slave Makers
Dato
21-02-2011
Distributør
Trackliste
1. Best Seller
2. Backstage Blues
3. Feels So Right
4. Diamond Director
5. Nothing But Opinions
6. Doomsday
7. Empty Magazine
8. Perfect Lie
9. Song for the Alcoholic
10. Heavensent
Karakter
3

Tilbage i efteråret 2010 gav Moder Metal liv til en lille perle af en rykkende, groovy satan. Pladen blev kaldt The Burning og fik kælenavnet 'Hail the Horde'. Hvad mange ikke ved, er at der var tale om en tvillingefødsel, men lillebror var ikke så stærk som sin storebror, og valgte (!) derfor at skrive februar 2011 på sit fødselsbevis.

Da The Burning grådigt tog for sig af de nærende væsker i Moder Metals svulmende patter, blev der kun den mindre næringsrige mælk tilbage til Betzefer, at vokse sig stærk på. Det betød, at stemmebåndet ikke blev ligeså kraftfuldt, men evnen til at groove og spille rykkende metal var heldigvis rigt til stede - ligesom hos brormand.

Fætter Pantera og til dels den for Betzefers stamme så betydningsfulde onkel Metallica passede Betzefer som lille, så da 'Freedom to the Slave Makers', som var hans "nick", kom ud til folket betød det, at der skam var god melodi i de sejtrykkende toner.

Det var jo heller ikke skidt, at snedkeren Warren Riker, som tidligere havde opdraget lidt på Down, havde formet lidt på Betzefer, så han fik en lidt tør og herligt indbydende tone. Ja, hvis det ikke var for den lidt plagsomme stemme, som alt for tit og alt for modigt stak sit hoved for langt frem, så havde Betzefer ligeså fine muligheder i livet som som tvillingbror Burning.

Det bedre forståelige resumé
Betzefer er et israelisk groovemetal band, der med 'Freedom to the Slave Makers' har gang i en meget fornuftig omgang metal med masser af groove. Lyden er tør og det passer fedt til bandet. Vokalen kræver sin tilvænning - den bliver aldrig rigtig fed. Nogle gange lægges betoningerne på ordene uheldigt, så vokalen lyder "tysk". Det er ufrivilligt komisk.

Glimrende riffs i hobetal (hør bare 'Feels So Right') og gode idéer i vokalen, selvom fremførslen som nævnt er tvivlsom. Det er musikkens grundidé og den herlige produktion, der frembringer en karakter, der antyder, at der faktisk ligger en udmærket lytteoplevelse gemt i skivens ti sange. Men holdt op mod fx The Burnings seneste vidunder, så bliver Betzefer overflødig i samlingen.