Underlig japansk mørke

Underlig japansk mørke

Gallhammer er kvinder, der spiller doom. De slipper ikke alt for heldigt fra det.

Kunstner
Titel
The End
Dato
09-05-2011
Distributør
Genre
Trackliste
1. The End
2. Rubbish CG202
3. Aberration
4. Sober
5. Entropy G35
6. Wander
7. 108=7/T-NA
Karakter
2

Første gang jeg stødte på navnet Gallhammer, var jeg sikker på, at det måtte være noget norsk blackmetal eller svensk vikingemetal. Jeg kunne ikke have taget mere fejl. De er fra Japan, de er kvinder, og de spiller en mystisk blanding af doom, punk og black metal. Med andre ord; Gallhammer er vrede og har en meget dyster måde at kanalisere denne aggressive energi ud på.

På 'The End' har Gallhammer været nødt til at omstrukturere en smule, da forsanger Mika har forladt bandet. I stedet har Risa hjulpet til på mikrofonen, og selvom hun før kun spillede på trommer, så har hun bestemt også en ganske grum vokal. Lidt ligesom første gang man hører Arch Enemy og er lidt skeptisk, da man får at vide, at det er en kvinde, der growler. Lige så med Gallhammer og deres tredje plade 'The End'. Det er nærmest surrealistisk, at det, der skaber vokalen i Gallhammer har navne som Vivian og Risa.

Alt er dog ikke fryd og gammen på 'The End'. Når man er færdig med at være imponeret over, at det er kvinder, og at de faktisk godt kan spille, så er pladen en rodet affære. Der er mere vrede og punk end der er musikalsk tæft og øre for sangskrivning. Produktionen er ikke alverden, og sangene lyder heller ikke specielt gennemførte.

Det spøjse er dog, at havde vi skrevet 1991, og havde vi udskiftet de to japanske kvinder med to vrede nordmænd, så havde de opnået kultstatus. Det gør Gallhammer så måske også alligevel på sigt, men det bliver ikke pga. musikken, for den er, pænt sagt, middelmådig. Det lyder ikke specielt godt, hvorfor jeg kun kan give to stjerner. En stjerne for originalitet og en stjerne for ikke at lade sig slå ud i en mandsdomineret musikgenre.