Unødvendigt langsomt
PopulærDet klæder Burden at spille langsomt, men det ville øge nydelsen med større tempomæssigt variation.
02. Done With Denial
03. Black Room
04. Man of No Account
05. About The Veil And The Wound
06. The Slug. The Drag. The Misery.
07. Stampede
08. Process (Into Nothing)
09. The Fool
10. Conflict
Alt efter behag er Burdens album 'A Hole in the Shell' er alt efter behag en meget langsom eller meget tung udgivelse. Det kræver en vis portion tålmodighed at være i selskab med et band, der giver sig god tid og helst vil stene rundt i en tungt groove, men som alligevel forsøger at bevare en dynamik som siger metal/rock.
Der kunne således godt være tale om en mere tilbagelænet udgave af High og Fire eller måske tidligt Mastodon – desværre også uden disse bands store personlighed, men stadig med rimelig coolness og flair for syrede delvist melankolske melodier og grumsede riffs.
Variationen udebliver
Ligesom et band der kun vil lege med sange i overlydstempo, kan det selvfølgelig også blive for meget, hvis et album holder sig konsekvent i det langsomme, og her får Burden også problemer i længden. Sangene flyder en anelse sammen og får ikke lov til at skille sig ud, fordi intensiteten kun med enkle undtagelser giver lov og plads til eksplosion, og fordi hvert et antræk til "at-nu-skal-vi-fandeme-give-den-fuld-æder" fortaber sig i opløb og tilsnigelser derhenad.
Ikke at 'A Hole in the Shell' af den grund efterlader lytteren uforløst – Burden vil spille tungt, og det gør de bedre end de fleste, de gør det måske bare lidt for konsekvent, og glemmer det almene rockbandsvisdomsord om, at kontraster er godt, og at tungt bliver tungere, når udgangspunktet er hastigt.