A Colossal Weekend '23: Tre tunge globetrottere

A Colossal Weekend løfter sløret for flere navne. Boris, Messa og We Lost the Sea står klar.

Colossal Weekend har altid fødderne plantet i tyngden, men skyder ellers til højre og venstre. Den nye omgang navne er også til enhver smag. Fra Japan, Italien og Australien flyves der ind til en tung weekend.

Boris


Japanske Boris er beviset, at selvom man har kendt nogen længe, behøver man slet ikke at kende dem. Bandet fylder tredive i år og har udgivet 34 plader indtil videre. Meget få af dem minder om hinanden – selv dem, der skal høre sammen som et sæt.
Evigt uforudsigelige og evigt foranderlige, er det eneste konstante i Boris’ karriere et fokus på tyngde. Det er der til gengæld masser af. Gennem samarbejder med Michio Kurihara, Merzbow, Sunn O))) og alskens andre, har de tre været hamrende tunge, uanset om det har drejet sig om drone, sludge, stoner, pop, ambient, noise eller hvad de ellers har kunnet finde på.
På den måde er Boris det perfekte band for A Colossal Weekend, da de aldrig har været bange for at give deres fans præcis det, de ikke vidste de ønskede sig.


Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Messa


Messa var et sleeperhit, da de udgav ‘Belfry’ tilbage i 2016, men har virkelig fået fart på karrieren efter ‘Closer’ i år. De spillede en fremragende koncert på Roadburn Festival og deres plade fik stor ros her i magasinet.
Med et fokus på doom, rækker de ud efter nærøstlige inspirationer og strejf af drone, hvilket gør deres optræden til en tryllebindende og fascinerende oplevelse.
Sara Bianchin er det naturlige fokuspunkt og hun leder lytteren igennem de progessive doomlandskaber med ferm hånd.


Læs alt om bandet her. 
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.


We Lost the Sea


Australske We Lost the Sea er anerkendt verden over for deres tunge, instrumentale post-rock, der er så fermet spillet, at de formåede at komme på den australske top 50. Ikke så ofte bands i denne genre opnår det.
Deres seneste plade ‘Triumph & Disaster’ inkorporerer både klaver og synthesizer i de mere traditionelle rockinstrumenter, og vikler sig så uigenkaldeligt ind i lytteren, at det nærmest er umuligt at slippe igen.