Hatesphere-smuglytning
PopulærDevilution har smuglyttet til Hatespheres nyeste plade og giver en track-by-track.
2. Venom
3. Smell Of Death
4. Decayer
5. The Wail Of My Threnode
6. Resurrect With A Vengeance
7. The Great Bludgeoning
8. Need To Kill
9. Devil In Your Own Hell
Hatespheres syvende studieplade, 'The Great Bludgeoning', udkommer 26. september 2011, og som en lille forsmag på vores kommende anmeldelse, giver vi her en hurtig lille track-by-track, hvor vi gennemgår hvert nummer for sig.
1. The Killer (3:38)
"Ingen stille opstart fra Hatesphere. Man kastes direkte ind i en mur af guitar og aggressioner. Klassisk Hatesphere og ganske velproduceret. Ny vokalist viser god bredde i stemmen".
2. Venom (6:19)
"Akustisk intro, der afløses af hårdtpumpet Hatesphere-tråd hvor vokalen igen veksler mellem høje råb og dybe growl. Langt nummer med flere breaks og skift i kadence. Godt groove midt i sangen, der slutter sangen storladent af".
3. Smell Of Death (3:50)
"Fuld fart frem på trommer og rytmeguitar i endnu et hæsblæsende nummer, der gør lytteren helt stakåndet i det første minut, hvorefter det går over i en anden rytme og giver et kort pusterum. Men tempoet holdes højt og pladens første rigtige solo står tydeligt frem. Lyrisk giver Hatesphere et lille kip med hatten til Coppola og Duvall".
4. Decayer (5:03)
"Melodisk rytmesektion banker sangen i gang. Velkendt Hatesphere-lyd med masser af guitar i både rytme- og leadsektionerne".
5. The Wail of My Threnode (1:20)
"Instrumental opbygning til sjette skæring".
6. Resurrect With a Vengeance (4:28)
"En tung krabat, der fortsætter direkte fra det instrumentale over i et midtempo-nummer med masser af bund i såvel guitar, trommer og vokal".
7. The Great Bludgeoning (4:42)
"Titelnummeret er endnu en hæsblæsende affære med det typiske Hatesphere-ridt i starten, hvorefter vokalen slutter sig til i mixet et minut inde i sangen. Melodisk strejf i omkvædet".
8. Need to Kill (5:37)
"Typisk Hatesphere med fuld damp på alle kedler, der afløses af et omkvæd med melodisk rytmesektion og små soli her og der. Flere temposkift, der får nummeret til at fremstå varieret og en decideret outro".
9. Devil in Your Own Hell (3:04)
"En hurtig afslutter på pladen. Endnu en klassisk Hatesphere-sang fra den velkendte støbeform. Masser af aggressivitet fra start, og jerngrebet fastholdes igennem samtlige tre minutter. Tempoet holdes højt fra start til slut på pladen".