House of Franco #68
Populær
Jens anmelder i denne uges House Of Franco debutkassette-demoet med det københavnske hardcore-band Dogmatist.
Denne båndudgivelse fra det hyperaktive københavnske Raw Birth Records fortsætter den utroligt høje standard i undergrundsselskabets katalog. Jeg har set Dogmatist et par gange - bl.a. deres debut i BumZen - og været svært tilfreds hver gang.
Der er her tale om - endnu - et københavnsk all-star band med medlemmer fra bl.a. Death Token, Dead Instrument, Night Fever, Torchlight, Bottom Feeder. Som den kloge, loyale læser af House Of Franco sikkert har gættet, er vi over i grummere ende af rockmusikken, nemlig hardcore punk-genren.
Jeg lagde hurtigt mærke til, at de live - og her på det eminente kassettebånd - blander punk og hardcore (den lidt japanercrustede) med både tung rock'n'roll og en anelse grindcore. Dogmatist er næsten overmenneskeligt brutalt og efterlader lytteren sonisk krænket i en massegrav af had og aggression.
At de kalder deres musik for 'grungecore' må være en inside joke, men hvis nogle stakkels Pearl Jam- og NOFX-fans bider på, er det sgu fint med mig. Jeg kan også høre lidt Love Potion i Dogmatist, som trommeslageren Steffen, en af landets bedste, tidligere spillede i.
Den store overraskelse for mig og andre som har set Dogmatist, er nok at Philip ikke bare spiller guitar, men også synger - mig bekendt for første gang. Den lille fyr, som også har en fortid i Love Potion, besidder en fuldstændig vanvittig amok vokal, der emmer af hårdkogt, atonal desperation. Nikolaj laver tillige nogle ret svedige ting på bassen, specielt på side B.
Dogmatist er ikke for svage sjæle, der lader sig spise af med nuttet skatepunk. Denne sensationelle debut er, som den jordskælvsfremkaldende tsunami der ramte Sendai og Fukushima atomkraftværket, nådesløs og totalt nedsmeltende. Kun ude i 100 eksemplarer - så let røven!