Artikel

Hvorfor har metallen aldrig haft nogen rigtige boybands? Det har den også nu. Vi præsenterer Warkings.

Baests koncert på Copenhell sidste sommer var én af de koncerter, hvor man kan mærke, at nu rykker det her band fra alle andre. Fredag aften kan du genopleve koncerten, når Copenhell streamer den, og bandet sidder klar til at besvare spørgsmål.

Råt, aggressivt og catchy med en trendsættende guitarlyd. 'Left Hand Path', 30-årsjubilaren fra Entombed, er et fremragende debutalbum, som satte Stockholm på dødsmetallandkortet på samme måde som Death, Obituary og Morbid Angel gjorde det med Florida i USA.

Der signaleres voldsparathed og revolutionær bevidsthed, når Xibalba stiller sig op med den mexicanske historie i ryggen. 

Årets tyndeste uge venter forude.

Man fjerner nogle barrierer, når man skriver på det sprog, man taler, tænker og drømmer på. Afsky, Solbrud, Orm, Nyt Liv og Undergang fortæller om at skrive på dansk i en metalverden, der ellers altid har været engelsksproget.

Onkel Reje smider tråd på børneperspektivet og kommer med en sjældent set opsang (fra den kant) om at vaske hænder.

Hvorfor er der ikke flere metalbands, der synger på deres modersmål? Der er både hurtige point, særpræg og international nysgerrighed at vinde ved at forsage det vanlige valbyengelsk og vove at skille sig ud.

 Australske Destrends føjer en ny dimension til udtrykket ”jeg tager bare lidt af det hele, tak”.

Noget, man skal drikke øl for at høre, noget, man skal drikke øl for at glemme, at man har hørt, og noget, hvor man bare skal bruge de tomme flasker til at slås med, mens man hører. Ugen byder på lidt af hvert på pladefronten.

Fornylig gjorde én fra Denial of God sig lystig over forsangeren fra hardcorebandet Harms Way på Devilutions Facebook. Altså én af dem på det her billede. Som syntes, at en anden fyr så fjollet ud.

Fear Factorys 'Demanufacture' ændrede i 1995 på godt og ondt det metalliske landskab i overgangen til det nye årtusinde. Hybridmetallens vigtigste plade fylder 25 i år, og vi dykker ned i en verden, hvor groove, keyboards og rigelig rumklang skabte nye tendenser i metallen.

Så prøver vi én gang til: Copenhell slipper den første håndfuld navne til næste års ommer. Alle er det bands, som vi havde set frem til at se nu til sommer.

'Blod og Stål' er en kaotisk neddykken i Danmarks natur og historie, hvor fordums tider sættes i et nutidigt perspektiv, og fremtiden forstås gennem et filter af runemagi og blodofre.

Ugen byder på kvalitetsfyldte udgivelser både nationalt og internationalt. Denne uge indeholder også en udgivelse med videomateriale af noget, nogle engang kaldte ”koncerter”.

Hvad har Kanye West, Queen og Beatles som fællesnævner? Grindcore, tilsyneladende. I hvert fald på fire virkelig stærke udgivelser og en virkelig slap én.

Når apatien er på sit højeste, er prog-bandet Morning Bell klar til at dømme dig for dine ugerninger. Vi håber på forsonelse, mens vi præsenterer denne videopremiere på anden single fra deres kommende EP, 'Slide Back Into Misery'.

Mmm, sleaze. Svenske Crashdïet holder det ægte i 2019, og det samme gør Devilution, mens vi småpaniske håber på, at retro-sleaze aldrig bliver en ting.

Når et billede siger mere end tusind ord, men stadig gør det i tostavelsesord.

Få føleren på, når emobandet Oakhands har videopremiere på en sang om blindhed og sci-fi.