Artikel

Hvad har Kanye West, Queen og Beatles som fællesnævner? Grindcore, tilsyneladende. I hvert fald på fire virkelig stærke udgivelser og en virkelig slap én.

Når apatien er på sit højeste, er prog-bandet Morning Bell klar til at dømme dig for dine ugerninger. Vi håber på forsonelse, mens vi præsenterer denne videopremiere på anden single fra deres kommende EP, 'Slide Back Into Misery'.

Mmm, sleaze. Svenske Crashdïet holder det ægte i 2019, og det samme gør Devilution, mens vi småpaniske håber på, at retro-sleaze aldrig bliver en ting.

Når et billede siger mere end tusind ord, men stadig gør det i tostavelsesord.

Få føleren på, når emobandet Oakhands har videopremiere på en sang om blindhed og sci-fi.

Hvorfor overhovedet spille andre former for heavy, når thrash metal findes? Neo-thrash-bølgen nægter at ebbe ud, og bands som Havok og Vampire giver ingen grund til at ønske sig andet – men Warbringer er bølgens problematiske understrøm.

Masser af undergrund på lige så mange pladeselskaber, der kæmper en lige så hård kamp som deres bands for at komme op med spændende navne.

Dødsangsten rammer en gruppe midaldrende mænd, der klæder sig ud for at holde den for døren.

Mens vi stadig drømmer om de koncerter, vi skal til i marts april maj juni juli august september, gør oversigten over ugens udgivelser ikke sit til at mildne den stigende frustration og begyndende weltschmerz, som langsomt sniger sig ind hos det metalhungrende folkefærd.

Fire-en-halv generationers dansk thrash ser tilbage og fremad: Artillery, DesExult, Invocator, HateSphere og Terminalist fortæller om, hvad thrash har betydet for dem. Men også om at frigøre sig fra den formel, der hurtigt blev skabt for genren.

Poserdræberriff på pungriverriff og en overivrigt tonedøv sanger: Death Angels debut fra 1987 er så ren og smuk en thrashoplevelse, at man skammer sig over den rolle, historien har tildelt dem.

Vi kommer endnu en gang vidt omkring i genrespektret i den kommende uge, hvor Katatonia og Trivium appelerer til de bredere masser, mens nicheryttere bl.a. kan se frem til nyt fra Warbringer, Elder og Cirith Ungol. Hvem Red Warszawa appellerer til, er lidt mere diffust.

Hvide basketstøvler og vidtåbne arme: Thrash metal var en smuk og uskyldigt åbensindet subkultur med plads til alle i pitten. Men i sidste ende ændrede den ikke for alvor så meget for særligt mange.

Toksisk maskulinitet, politiseret begær og punkrock, der nægter at være pikket: Tvivler fortæller om den første video fra det kommende debutalbum.

Stilskabende. Legendariske. Grammy-nominerede. Et band, der vil gå over i historien. I denne uge kigger vi nærmere på de perverterede frisørulykker svenske doom-giganter i Candlemass.

Endnu en uge i Coronaens skygge. Med sprittede hænder og bag lukkede døre og vinduer præsenterer vi ugens kommende udgivelser.

Fugazi viste vejen frem: Holdt fokus på det relevante, splittede, før de selv blev irrelevante, lod være med at blive gendannet. Ved 30-årsjubilæet for debutalbummet fortæller vi historien om et band, der i et andet univers kunne være blevet mellemstore, men valgte at blive kæmpestore i deres eget univers i stedet.

Type O Negative havde fået deres gennembrud med ‘Bloody Kisses’ og spillede i 1997 i Vega, hvor de med rødvin, damer og heavymetal fejrede sig selv.

Ingen Bad Religion-sang kan gøre dit liv komplet. Men deres seneste promobillede kan få dig til at føle dig lidt mere cool til sammenligning.

Vi er stadig lukket inde, og solen skinner udenfor, føj! Godt, at der findes mørklægningsgardiner og en masse mørke udgivelser at svælge sig i denne uge.