Artikel

Sidste stop før syndefaldet: I 1990 var alt i færd med at ændre sig i og omkring heavy metal. Judas Priest viste, at klassisk metal stadig havde en fremtid – men også hvorfor den ikke var uproblematisk.

Det er først i næste uge, at store kanoner som Phil Anselmo og Zakk Wylde skyder efterårets pladesæson igang. Derfor må vi i denne omgang trækkes med lidt mindre navne, der til gengæld byder på rigeligt at udforske på egen hånd.

I 1988 kom den første danske rapudgivelse, da MC Einar udgav 'Den nye stil'. Det var en udgivelse, der fangede interessen hos vores skribent, der dengang blot gik i 2. klasse. Og måske blev den et springbræt til den efterfølgende interesse for metal.

Entreprenør og entertainer, sexsymbol, shaman og speedballvrag: Perry Farrell var et ikon for sin generation. Og han smed det hele væk, men først efter at have ført Jane’s Addiction helt til tops. Tre årtier senere gør vi status over, hvad ‘Ritual de lo Habitual’ egentlig var for en plade.

Heller ikke i metal passer én størrelse til alle. Nyhedsbrev # 501 er en passende anledning til at gøre op med klassikerne og bare favne moderne metal i al sin ækle diversitet.

Country handler om livet og døden og kan have mindst lige så meget nerve som metalmusik. Det gælder især Jason Isbells moderne klassiker 'Southeastern', der er et sjældent nøgent og intenst værk.

Med ‘Eaten Back to Life’ blev dødsmetal så farligt, at pladen var forbudt i Tyskland i flere årtier, og Cannibal Corpse blev så populært, som ingen politiker turde have mareridt om.

Foruden en god stak udgivelser fra blandt andre Incantation, Blues Pills og alt for få black metal-bands kan man også tage en forlænget weekend til det svenske og få en eksklusiv koncertoplevelse.

Om få dage afgøres det, hvilket koncertefterår vi ser ind i. Det kommer til at definere fremtiden for den musik, vi lever og ånder for.

Manden med Weekendvesten kan finde et album, han ser frem til, et par, han er nysgerrig efter, nogle, han undgår, og så en del, som andre må kaste sig over. Koncerter skal opleves hjemme i stuen med Kamelot.

Siddekoncerter, streamingkoncerter, udendørskoncerter, drive-in- og drive-by-koncerter: Flere prøver at finde alternativer til grundstammen i hele rockkulturen – liveoplevelsen. Imens lider koncertbranchen og bands en stille kvælningsdød.

Mængden af albumudgivelser stiger så småt efter sommerferien, mængden af kvalitet heldigvis ikke, så vi har stadig noget at skrive om. Nåja, og Deep Purple har taget bandbilleder i skiundertøj.

Det er Septicfleshs skyld, at folk omkring dig fniser, når de finder ud af, at du hører metal.

Endnu en uge, hvor Pumpehusets Byhave gør sit allerbedste for at holde landets metalfolk i live. Og så er der også lidt plader.

Point for at vedgå sig gravrøveri up front. Minuspoint for ikke at gennemføre det: Static-X balancerer på en knivsæg mellem at ville være farlige og bare hygge sig.

Er du ædel nok i din stålsatte sjæl? Er dit hjerte af metal? Ugen byder på heavy metal af den sandeste slags og progget techdød til at minde én om, at vi allesammen har nogen, der holder af os. Uanset hvor usandsynligt det virker.

Med ‘Cowboys From Hell’ opfandt Pantera en ny genre og indvarslede en helt ny tid for heavy metal i halvfemserne. Dimebag og Anselmo meldte deres ankomst!

Skelsår: Napalm Death vendte grindcore ryggen på deres udskældte gennembrudsplade. Det banede vejen for en konstant udvikling de næste tre årtier.

En enkelt dansk udgivelse i form af en ep fra Ascendency, instrumental prog-rock fra Zombi og en gendgivelse fra Wilderun er højepunkterne på en uge, hvor de fleste holder ferie.

Ensiferum gjalder løs om rom og damer, og Static-X er midlertidigt genopstået fra de døde, mens Voivod og Inter Arma tømmer ud i arkiverne med blæsere og covers af Prince og Cro-Mags.
Ja, selv i juli måned står ugens udgivelser i kø, og vi hjælper dig som vanligt med at holde overblikket i disse koncertløse tider.