Copenhell ‘24: Flere navne!

Rage Against the Machine får du aldrig mere at se live, men Copenhell dulmer sorgen. RATM-guitaristen Tom Morello kommer på Refshaleøen sammen med 14 andre navne!

Copenhell smider endnu en gang navne på plakaten til sommerens festival. Ud over førnævnte superguitarist bliver der også lejlighed til at opleve thrash, som vor mor lavede den, før alle de andre thrashere kom i gang, partyrock i sort-hvid, bornholmerblack, levende rockhistoriske legender, noget med ‘core i og det hidtil største gig fra et af undergrundens mest fremadstormende bands.
Lad os se på, hvad vi kan vente os af sommeren.

TOM MORELLO




Skuffelsen var til at mærke på de sociale medier, da Rage Against the Machine for nylig annoncerede, at det (igen) var slut. Så når Copenhell ikke længere kan få det populære band på programmet, så må festivalen jo gå efter noget nær det næstbedste.

Stjerneguitaristen stod sidst på Refshaleøen i 2017, da supergruppen Prophets of Rage fyrede gedigent op for festen. Om den 59-årige Morello kan gentage succesen må tiden vise, men det kommer ikke til at skorte med kendte numre. Når man ikke selv kan skrive hits, så må man jo låne. Morello gæstede sidste sommer mange af Europas andre store metalfestivaler, hvor der var covers fra alt mellem Rage Against the Machine over Audioslave til Springsteen, Hendrix og Lennon på sætlisten.


Læs seneste interview her.

THE HIVES



Taget i betragtning af hvor sort-hvidt de fremstår på scenen, så er svenskerne egentlig en ret farverig og underholdende liveoplevelse, så den her koncert kan godt ende med at blive en af de allerbedste festoplevelser på årets Copenhell.

Sidst vi så dem var i Vega sidste år, og som vor anmelder beskrev det: “Er The Hives stor kunst? Nej! Er det godt showmanship? Ja!”.  Bandet har 30 år på bagen, og de kan et trick eller to, når det kommer til at underholde på en scene.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her


ACCEPT



Skal vi kalde det proto-thrash? I hvert fald er det svært at forestille sig europæisk heavy- og thrashmetal uden tyske Accepts dannelse i 1976. Plader som ‘Restless and Wild’, ‘Balls To The Wall’ og ‘Metal Heart’ er ægte klassikere i genren, og sidste gang vi oplevede dem på Copenhell var helt tilbage i 2013, hvor de lørdag eftermiddag åbnede mægtige Helvíti for et feststemt publikum. Det var dengang, at Copenhell løb over to dage, og bands som Saxon eller Accept kunne være de første på dagsprogrammet.

Det bliver godt med et gensyn, og mon ikke også Accept denne gang sætter gang i festen, i pitten og en enkelt luftguitar eller to på bakken? Det skal der i hvert fald nok blive rig mulighed for!

Læs alt om bandet her
Læs seneste koncertanmeldelse her
Læs seneste pladeanmeldelse her


HATEBREED



Så står den ellers på bøllebank og breakdowns galore. Spænd dine cargo shorts godt til, sæt kasketten i godkendt hardcore-position, og træk de hvide tennissokker op til anklerne. Hold dem der, til Jamey Jasta har brølet sit sidste vers, og strømperne har antaget en rød-grå farve af støv og sidemandens blod. Det er tid til bøllebank i pitten!

Selvom bandet har været fine til at lægge turen forbi det danske, er det mange år siden, vi sidst kunne opleve Hatebreed på Copenhell. 14 år til sommer – men vi, der var der, husker stadig Connecticut-bandets fremragende power-performance tilbage i 2010.

Siden da har vi fået yderligere tre udgivelser, senest den noget forkølede ‘Weight of the False Self’ fra 2020, mens vi muligvis er så heldige at få en ny plade at trampe rundt til, inden Copenhell løber af stablen. Udgivelsen er dog planlagt til ‘24 eller ‘25, så Jasta og kompagni lader ikke til nødvendigvis at have supertravlt.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

ORM



Det er ikke mere end halvandet år siden, at Orm lukkede Copenhell med en magisk midnatsmesse på Gehenna, men hvilken rejse de har været på siden da. For indfriet ambition er ikke bare ord, der beskriver det mastodontiske mesterværk, ‘Intet • Altet’ fra 2022, da ambitionen viste sig at være profetisk for det efterliv, pladen gav bandet.

Det blev som skrevet i sten, efter at Orm skrev dansk black metal-historie med en karakterskalasprængende koncert i DR Koncerthuset i november 2023. Orm er altså i topform, og dyret vokser og vokser.

Tør vi mon derfor håbe på endnu en midnatsmesse, men denne gang på Hades?
   
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
 
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Læs seneste interview her.


URIAH HEEP



Når Uriah Heep til juni gæster Copenhell, er det ret præcis 54 år siden at deres første album ‘...Very 'Eavy ...Very 'Umble’ udkom på pladeselskabet ‘Vertigo’ der specialiserede sig i progressiv rock og andet “ikke-mainstream”-musik for perioden. Fra 1970 og frem var det engelske band med til at definere og skabe rockgenren på fod med Black Sabbath, Led Zeppelin og lignende, men i den mere progressive del af scenen. Deres fem første album indeholder med sikkerhed musik, du kender, som f.eks ‘The Wizard’, ‘Easy Livin´’ eller ‘Lady in Black’ –  og hvis ikke, så vil dine forældre (eller bedsteforældre?) måske kunne give dig en lektion i, hvordan lokkerne skal svinges.

40 millioner solgte plader, 25 studiealbums og 55 år senere spiller og skriver bandet stadig musik, og de udgav sidste år albummet ‘Chaos & Colour’. Orkestre som Iron Maiden, Death, Sodom, Dio, Ghost og vores egen King Diamond har gennem tiden givet udtryk for, at Uriah Heep har været en inspirationskilde.

Det er altså levende musikhistorie, vi skal opleve til sommer, når Uriah Heep træder på scenen på årets Copenhell.

Læs alt om bandet her
Læs seneste koncertanmeldelse her
Læs seneste pladeanmeldelse her

SIAMESE



Der har været fart på danske Siamese de seneste år. Med udgivelsen af ‘Home’ fik bandet for alvor hul til udlandet og de helt store danske scener. Copenhell i 22, Roskilde Festival i 23 - og nu tilbage til Refshaleøen i 24. Alt imens har gruppen stille og roligt luftet nye singler, som frontløbere for en spritny udgivelse, der nok rammer alle outlets, inden sommerens koncerter.

Da vi fik bandet på Copenhell i 22, leverede de en af deres bedste koncerter, og muligvis endda en af fredagens generelt bedste. Energisk, indlevende hoppeborgsfest på et grundlag af solid sangskrivning, indlevende melodiske omkvæd og et breakdown i ny og næ, så støvet ikke satte sig på pladsen. Mon ikke vi kan forvente en tilsvarende performance, som vi var vidne til sidst, Siamese overtog Copenhell.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.

Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

UNDEROATH



Var man unge i starten er 2000’erne var det svært at komme udenom screamo-opblomstringen, herunder Underoath. Bandet tog scenen med storm med deres 2004 udgivelse, ’They’re Only Chasing Safety’, mens det lykkedes at fastholde et kunstnerisk og musikalsk spændende og relevant niveau på den efterfølgende række af plader. I en sådan grad at bandet eleverede sig selv ud af den noget genre-kitchede screamo-kasse. 

Det sagt, lugtede det af et fornuftigt valg, da bandet i 2013 valgt at trække stikket – også selvom det var for en meget kort periode. To år gik der, til trods for at vi måtte vente helt frem til ’18 for at få nye toner fra bandet. Både ’Erase Me’ og den efterfølgende ’Voyeurist’ (2022) har modtaget gode anmeldelser fra vores anmeldere, hvor seneste løb med hele fem ud af fem solide kasser. Kompetencerne og den gode sangskrivning er bibeholdt, trods pause.

Da vi så bandet opføre ’They're Only Chasing Safety’ og ’Define the Great Line’ i Pumpehuset, var det ikke kun et nostalgi-trip for os der stadig tror vi er unge, men også en utroligt velspillet og flot gennemført koncert. Kan bandet blot tage en brøkdel af de med til Copenhell til sommer, har vi en god oplevelse i vente. 

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.

Læs seneste pladeanmeldelse her.

EMPIRE STATE BASTARD



Vi er her ude i et ekstremmetal-projekt, stiftet af Simon Biffy (vokal, Biffy Clyro) og Mike Vennart (Oceansize). Et projekt, hvor alt det, de ikke får lov at presse ind i lydbilledet på hjemmebanen, her får alt, hvad den kan trække af både grindede, punkede og maniske hardcore-elementer.

Duoen debuterede så sent som i september, og som Vennart selv udtaler det, var deres ambition med ’‘Empire State Bastard’ at lave det mest ubehageligt giftige musik muligt, som i uhæmmet had i musikalsk form. Et glimrende udgangspunkt for at lægge hæmninger og hverdagslivets forpligtelser fra sig, inden Biffy og Vennart påkalder sig din fulde opmærksomhed i en bestialsk pit på Refshaleøen.
Måske vi ovenikøbet også er så heldige, at de har Dave Lombardo med bag tønderne, som de plejer?

VANSIND



For nogle mennesker er sækkepiben det værste instrument i verden.
Sådan har Vansind det ikke. De har inkorporeret instrumentet i deres hårdtpumpede folkemetal, som også benytter sig af fløjter ud over de lidt mere traditionelle metal-instrumenter.
Hvis du er typen, der hænger ud i vikingelandet på Copenhell, eller hvis du er bekendt med betydningen af begreber som “d20” eller “THAC0”, så er det her nok noget for dig.

Læs alt om bandet her
Læs seneste koncertanmeldelse her
Læs seneste interview her


SKULLCLUB



Coming straight outta Kolding og med vellykkede optrædener på både Jailbreak og Copenhell til søs, også kendt som Metal Cruise, er Skullclub punkens svar på en ordentlig kølhaling, men med et vist irsk tilsnit, klar til at indtage Refshaleøen med banjotoner, melodisk råbepunk og ramsaltede sange.
Det bliver nok noget med at få sig en grog og kaste sig ud i en circlepit, mens du råber med på et omkvæd eller to. Det skal nok blive sjovt.


Læs seneste pladeanmeldelse her.


BRAND OF SACRIFICE



Et af de nyeste skud på deathcoretræets hastigt voksende og stærkt grisehylende træ er canadiske Brand of Sacrifice. Forvent stramme riffs, masser af skrig og nok også et bette breakdown eller to. Og elektroniske elementer. Vi gætter på, at de rammer jorden løbende til sommer, for det her er et band, der er sultne efter mere.

Med andre ord er Brand of Sacrifice værd at holde øje med.

SPOTLIGHTS



Spotlights er en amerikansk trio, bestående af Chris Enriques (trommer) og ægteparret Mario (guitar, keys, sang) og Sarah Quintero (bas, sang), som gør sig i post-metal af den slags med følelserne udenpå tøjet. Med lidt god vilje kan du tænke Deftones, bare med mindre skrig og patos, mere ambiens og højtsvævende romantik.

På sidste års ‘Alchemy for the Dead’ kastede de forskellige vinkler på døden, og hvordan vi er præget og styret af den – og deres opløftende take på livets skyggesider vil uden tvivl stå skarpt foran et hypnotiseret Copenhell-publikum til sommer.


VULVATORIOUS







Da vi sidste år bragte en ønskeartikel om navne, vi gerne så på Copenhell, så stod Vulvatorious på listen. Kvintetten har igennem de sidste par år langsomt rejst sig fra undergrunden med energiske koncerter og en stil, der lyder som en bastard skabt af thrash og punk.

Debutpladen er lige om hjørnet og indspillet i Ballade Studios, hvor imponerende mange af de bedste danske plader igennem det sidste årti er blevet undfanget. Om Vulvatorious kan skrive sig ind i rækken må tiden vise, men én ting er sikkert – når gruppen rammer Refshaleøen til sommer, så bliver det foran et større publikum end de nogensinde har været i nærheden af.
Kan Vulvatorious løfte opgaven? Mon ikke!

Læs seneste koncertanmeldelse


THE BABOON SHOW



Svensken forstår en god abefest, og den kommer på Refshaleøen i år i form af The Baboon Show – et solidt skud uforfalsket garagepunk af den der slags, der dårligt kan andet end at få et skævt smil frem på læben, mens du scorer dig endnu en bajer i baren. Mere kompliceret behøver det ikke være, og med deres livsbekræftende rockattitude og tekster om at vinde i livet og skåle godnat, efter solen er stået op, kan Cecilia Boström og co helt sikkert vinde manges festglade hjerter på Copenhell til sommer.