AMF24: Saxofon, Simon og Simon
Baest lukkede Aalborg Metal Festival 2024 med et brag om lørdagen, der bød på norsk saxofon, post- og bølle-black, progressiv rock og dødsmetal-anekdoter!
Efter en flot fredag var det nu tid til en endnu længere og lækrere lørdag, hvor Baest skulle agere hovednavn, mens lokale bands som Omsorg og Mercenary delte scene med norske Shining og mange andre spændende navne.
Det hele startede dog med netop lokale Omsorg, der efter lidt tekniske problemer med guitaren i det første nummer måtte starte forfra og så ellers få sparket liv i Studenterhuset lørdag eftermiddag. Det var deres første gang på Aalborg Metal Festival og spillestedet, og de spillede numre fra deres seneste EP 'Echoes', der udkom i maj måned. Faktisk alle numrene derfra. De startede dog med 'You Made Me' fra deres debutplade 'Moments, Moments', som vi gav topkarakter, da den udkom i januar måned sidste år.
De vekslede mellem de hurtige og rolige numre, og selvom guitaren igen drillede i det næstsidste nummer, 'Resurgence' fra førnævnte EP, så kom trioen fra Aalborg godt igennem koncerten og kunne meddele de fremmødte, at de har store planer for 2025. Vi glæder os til at høre hvad det handler om.
Derefter kom lørdagens første, lidt anderledes indslag i form af Press To Enter, der også er en trio. Vi snakker en jazzet og progressiv form for rock og metal. Forsanger Julie Jules Wiingreen rodede lidt med mobilen i starten, men så fik de ellers styr på musikken, og det var en interessant genre, der ikke normalt er at finde på Aalborg Metal Festival. Men med sig havde de da et nummer, der hed 'Painkiller', så lidt genkendelighed var der.
Nummeret mindede dog ikke om det, Halford, Tipton og Downing begik for 34 år siden. Heldigvis. Press To Enter er helt deres egne, og guitarist Simon Laulund får lov at vise, at de sagtens kan være tunge når de vil, og tilbagelænede og følsomme når det passer. Bag trommerne sad Lucas Szczyrbak og styrede rygraden i musikken. Bestemt et interessant bekendtskab.
Så var det til gengæld noget mere hjemmevant, da Withering Surface dukkede op i Aalborg efter just at være vendt hjem fra en turné i Japan. Noget, læserne kan læse mere om i en dagbog fra Solens Rige indenfor kort tid. Jetlaggen var åbenbart rystet af sig, for bandet gik på med krum hals, og nu begyndte salen at blive fyldt. De spillede ret hurtigt singlen 'Where Dreamers Die' fra deres seneste skive 'Exit Plan', der satte gang i folk.
Mellem numrene sørgede forsanger Michael Hvolgaard Andersen for at drysse anekdoter udover de fremmødte. Han er et sandt leksikon i metal-trivia, og da han selv har været en del af miljøet, skorter det ikke på gode, morsomme og finurlige historier, som bl.a. at Withering Surface spillede i Aalborg tilbage i 1997 sammen med svenske In Flames, ligesom historien om Deicide på AMF'05 også blev luftet. Han er decideret morsom til tider, og Bo Summer fik kamp til stregen om at være munter mellem numrene.
Det var dog ikke kun skæg og ballade. Da de sluttede af med 'Denial, Denial, Denial', 'Leaves in the Stream' og 'Joyless Journey' er der ramme alvor og melodisk dødsmetal, som kun Withering Surface kan servere den.
Derfor er det da også noget helt andet, da Horned Almighty efterfølgende går på med fuld corpse paint, kranier, rygrad fra et skelet og masser af nitter. For så var der tid til black metal. Horned Almighty smed også en plade tidligere i år i form af 'Contagion Zero', og derfra fik Aalborg Metal Festival numre som 'The Messiah Scourge' og 'Gospels of Sickness'. Så var stemningen ligesom lagt helt ned i den iskolde kælder, hvor intet lys eller liv undslipper!
Simon Petersen Katborg og Simon Olsen i skøn, sort duet under Horned Almightys koncert på Aalborg Metal Festival 2024
Simon Petersen Katborg brøler sig gennem deres numre, og da der pludselig blev dobbelt op på Simon til 'Necro Spirituals' var der ikke mange, der stod stille i salen. For Simon Olsen fra Baest kiggede lige forbi og sang duet. Derefter kunne Horned Almighty selv lukke koncerten ned med 'Antagonism Eternal' fra den forrige skive 'To Fathom the Master's Grand Design' fra 2020.
Efter den sorte musik gik vi så til Shining fra Norge. Igen noget af et genreskift. Det eksperimenterende rockband fra Oslo med Jørgen Munkeby i front sørgede for, at publikum på Studenterhuset ikke gik derfra uden også at have fået lidt saxofon med sig hjem i øregangene. Igen var det et lettere aparte navn, hvilket Shining nok også godt selv vidste. Så med sig havde de deres store sange. De åbnede med 'I Won't Forget' og spillede bl.a. 'Last Day', 'Fisheye' og lukkede fornemt ned med 'The One Inside' og 'The Madness and the Damage Done'. Der var knald på, og Munkeby lod sig ikke nøjes med scenen, så han kom helt ud til publikum med sin skinnende saxofon, så ingen var i tvivl om hvem der var kommet ned fra fjeldene i nord for at underholde på Studenterhuset. Dagens friske pust!
Orm kom også med friske kræfter, da de havde en ny bassist med sig, der lige kunne hjælpe til på den firstrengede, mens den sædvanlige bassist Malthe Yde Tiufkjær kunne nyde en velfortjent barsel derhjemme. Orm havde samme energi som altid, og deres post-black metal gik rent hjem. Med sig havde de også noget ny musik, som vi forhåbentlig snart får at høre på plade. Da vi så dem på Copenhell i juni måned var det magisk, og på Aalborg Metal Festival var der ikke gjort meget anderledes. Orm har et godt tag om den drømmende black metal.
På samme måde har Mercenary altid haft et godt tag på Aalborg. Hjemstavnen. Vi var nået frem til de sidste navne, og salen var proppet til bristepunktet. Folk sang med fra start og moshede med på 'Heart of the Numb', 'Black and Hollow', 'Soul Decision' og selvfølgelig '11 Dreams'. Rene Pedersen i front sørger for at underholde på nordjysk mellem numrene, og endnu engang ser vi Martin Buus' ekvilibrisme på de seks strenge. For midt i et nummer mistede hans guitar signal, og i en vild feberredning måtte han ud og skifte og nåede lige akkurat at komme ind på scenen igen, hvor han skulle levere en solo, og sørme om ikke den serveredes fejlfrit på en guitar, han fik i hånden 15 sekunder tidligere.
Mercenary var sikre i deres levering og sørgede for, at salen var på kogepunktet før aftenens hovednavn. Baest.
Og sikke en fest. Klokken var slået midnat. Sveden haglede af band og publikum. Moshpit, crowd-surfing. Simon Olsen og resten af bandet forstod at holde folk fast. En 75 minutter lang dødsfest, hvor Baest og publikum bogstavelig talt blev til ét, da forsangeren på et tidspunkt tog sig selv og sit mikrofonstativ med ned på gulvet, og så var der circle pit om ham. Præcis som vi så i sensommeren på Jailbreak i Horsens.
Og som i Horsens, så var der også nye numre i Aalborg. 'Imp of the Perverse', der blev luftet første gang på Train i marts, 'King of the Sun', der fik premiere på førnævnte Jailbreak', og nu også 'Misfortunate'. Det lugter lidt af, at pladen, der skal følge op på 'Necro Sapiens' fra 2021, efterhånden er ved at være klar. Det var da også titelnummeret fra denne, der lukkede ned for Aalborg Metal Festival 2024. Der blev luftet hår og bundet fadøl til den sidste strofe, og festivalen sluttede med et gigantisk brag. Her var ingen træthed at spore blandt hverken band eller publikum. Ingen var gået hjem. Alle skulle have det hele med. Det kunne ikke blive meget bedre.
Konklusionen på Aalborg Metal Festival 2024. De sikre kort leverede varen, de bands, der afveg lidt fra døds-formlen sørgede for præcis det, de var booket for; tiltrængt afveksling. Og de nyere bands viste, at fremtiden ser så lys ud, som man gerne vil det i den mørke musikgenre. Orm, Thus, Lightchapter, Press to Enter og Omsorg viste, at det ikke kun var de etablerede bands, der kunne holde publikum i salen.
Ellers var der meget, der var som det plejer. Metal-karaoke. Pølseboden. De farvestrålende festivalarmbånd med glitter. Lidt nyt var der dog. Bad Seed Brewing, et lokalt bryggeri, havde lavet en decideret Aalborg Metal Festival-øl. Den smagte godt i øvrigt. Det gjorde musikken også. Mon ikke vi tager endnu en svingom? Folkene bag har allerede sagt, at de er klar til at se os 7. og 8. november 2025.