MMF 18: Torsdag

Der var masser af gode koncerter på åbningsdagen af Metal Magic Festival 2018, hvor hovednavnet I Am Morbid leverede præcis det nostalgitrip, man turde håbe på.

Torsdagen startede dog med at få fragtet legemet fra Nordjylland til Fredericia. Denne anmelder er ikke fast gæst på Metal Magic Festival, men nåede da at være med en enkelt gang, mens den lå på sin oprindelige placering inde midt i Fredericia by, og nu for anden gang, hvor den har fået sin nye placering på et areal ude ved Vestre Ringvej. Sublimt placeret i forhold til hotellet Best Western, der ligger en spytklat derfra, samt gode og gratis parkeringsforhold.

Grundet trafik glippede jeg Dead Void og Encyrcle, men vi nåede frem til Faanefjell, der i den grad satte gang i løjerne inde i teltet med deres helt egen black metal på bare tæer. Vi fik vekslet den første ølbillet undervejs og konstaterede, at moshpit så sandelig ikke er noget, der ligger publikum på Metal Magic fjernt.

Derefter driblede vi videre til hovedscenen for at opleve Metal Cross, som vi havde set frem til, ikke mindst fordi de op til festivalen havde sluppet en ny video på Facebook.

Da de danske veteraner var gået af scenen, var det så tid til Caustic, der har lidt samme historie som Metal Cross, bare med lidt kortere tid mellem opløsning og genforening. Caustic leverede en veldoseret omgang doom, som man lavede den i halvfemserne.

Faktisk skulle vi dog igen helt tilbage til firserne, da svenske Count Raven indtog hovedscenen. Her er der også en snert af klassisk doom på programmet, dog helt tilbage fra firserne. Men ligesom så mange andre bands, så tog halvfemserne også livet af Count Raven, der dog blev genoplivet i 2009 med deres 'Mammons War'. Trioen knoklede på, som gjaldt det livet selv, og de præsterede, som man kan forvente. Jeg blev aldrig rigtig fanget ind, men flere blandt publikum og de andre bands backstage var ganske imponerede.

Gespenst fik så renset øregangene med deres black metal i teltet, således at vi var klar til at indtage hovednavnet I Am Morbid senere. Men først var vi lige forbi madboderne. Flere steder skulle man indløse de legendariske, aldeles bagstræberiske, men også lidt morsomme madbilletter. Et enkelt sted kunne man dog også få burgere og andet med MobilePay og Dankort. Ganske moderne. Om man har indført systemet på Metal Magic med disse billetter fra starten, dengang man måske ikke havde størrelsen til, at boder havde betalingsterminaler, eller hvad der ellers måtte lægge som årsag til dette ejendommelige system, skal vi ikke kloge os på. Blot konstatere, at det er lige dele besværligt og morsomt. Nok mest det første.

Nuvel, maden var faktisk overraskende god. Både burgeren og den mexicanske mad, man kunne få i samme telt. Primabøf! Øllet i samme telt var også et niveau over de flade fadøl, man oftest udsættes for til sommerens festivaler. Kvalitet hele vejen igennem. Absolut noget, der gør, at man overvejer Fredericia igen til næste sommer.

I Am Morbid anmelder vi særskilt, hvorfor det ikke tjener det store formål at skrive meget mere her i reportagen, end at det var godt og lige efter bogen. En flot afslutning på torsdagens program. Mens hovedscenen blev pakket ned, gik det stærkt i teltet. Obnoxious Youth havde fået æren af at lukke torsdagen ned, og det blev gjort med en speed metal, hvor der var drysset lidt black ind over hist og pist. Men mest fart. Og det hæsblæsende tempo passede sådan set godt med publikums ditto lyst til at hive fadøl ned gennem svælget og fordøje torsdagens program. 

Vejret var med os, der var ingen bands, der sådan for alvor faldt igennem, og mad samt øl smagte vores ganer. At selskabet så også var venligt og imødekommende, som på snart sagt enhver dansk metalfestival, så var det vanskeligt at tage fra Fredericia med andet end et smil på læben og nogle gode koncerter i bagagen.