RF '22: Onsdagsreportage med Turnstile-eufori

Det er onsdag! Det betyder, at scenerne endelig åbner på festivalpladsen.

Her på redaktionen er nogen af os efter mere end 15 år på græs, blevet for gamle til at sove i telt. Hvilke udfordringer, det skaber, kommer vi ind på senere. Dog startede dagen det eneste rigtige sted: Nemlig i en ægte Roskilde-camp. Nuvel, den var i festivalens “Silent and Clean”-område, hvor der kun må spilles højt indtil 22. Der var dog soundboks, shots fra en vin-pose klistret til et knæ og en nordmand fra Lørenskog, der fik sin første ølbong. Samme unge mand var chokeret over, at danskere bare deler øl med hinanden. Øl blev der delt og undertegnede nåede at udvikle både en mild buzz, men også et halvvejs migræneanfald. Det kan godt være, jeg ikke sover i telt, men lidt rutineret er man vel stadig. Kender man sin maks-dosis på Ipren og Panodil, kan man komme langt med en lidt mindre bragende hovedpine. Der var ikke andre valg. Onsdag var uden tvivl ugens bedste dag musikmæssigt, hvis I spørger mig.

Op af campignstolen!
Nogle kunne komme op af campingstolen lidt tidligere for at se Drew Sycamore, der bestod lakmusprøven på åbningskoncerten Orange Scene. Andre daskede i langsomt tempo op til Fontaines D.C. på Avalon, der udefra i hvert fald virkede lige så kedelige, som jeg husker dem. Ved Avalon kunne man nemt få et glas vin, mens øl var lidt sværere at komme til. En ung mand, der lod til at lide af både solstik og sauvignonstik, prøvede sig hos samtlige damer i køen, indtil en venlig ældre herre tog ham med i et hjørne til en snak om livet. Generelt skulle man som kvinde ikke stå alene alt for længe på Avalon/Vin-hjørnet, hvis man ikke ville have sin intimsfære brudt. Der udbrød en slags IRL-tinder, men hvor de fleste bejlere havde fået alt for meget vin og en alt for dårlig opdragelse.

Bionedbrydeligt glitter og fremtidsmusik
For at undgå sværmen hoppede vi en tur i Green Market, hvor man blandt andet kunne købe hjemmesyede tekstiler og bionedbrydeligt glitter lavet af eukalyptus. Det skal man ikke sige to gange til mig, så alle tre følgesvende fik en make-over, og jeg købte for 500kr glitter. Vi havde i mellemtiden delt to flasker rose imellem os, fordi nordmanden synes, det var vildt billigt. Desværre må jeg forlade troupen, for jeg er blevet pålagt at kigge forbi Grandson på Apollo. Fyren er signet på det magiske Fueled by Ramen label, og det er altid værd at se, hvad de gode mennesker synes er fremtiden. Aldrig har jeg følt mig så snydt. Grandson har turneret med legender som Hobo Johnson, Nothing But Thieves og selv Smashing Pumpkins. Alligevel er hans musik mere eller mindre Machine Gun Kelly-light. Lyden er vildt lav. Grandson render rundt med en babystemme og halvrapper til overproducerede backing tracks.

Den eneste imponerende fyr på scenen er guitaristen, der faktisk får shredded en lille smule. Alle sangene handler om amerikanske problemstillinger, men Grandson er selv canadisk. Selvom omkvædene på ‘Dark Side’ eller ‘Blood // Water’ er rimelig catchy, så giver de en dårlig smag i munden på mig. Dog ikke på en gruppe af virkelig dedikerede fans, der bliver på Apollo til den bitre ende. Jeg får mig verdens dårligste vegetar-bao imens og endnu flere smertestillende. For hvis hovedpinen var gået lidt i sig selv tidligere, så er den nu tilbage i fuldt flor.

Nødvin og Turnstile-tid
Vi tilbringer en times tid først på den gode gamle Stengade-bar nede ved Arena, hvor jeg får en kop kaffe, der lige så godt kunne have skrevet ovenstående om Grandson, for den var satme bitter. Det er tid til at åbne nødvinen, ellers klarer vi den ikke. En nødvin er en Roskilde-vin, man kan have i sin taske og med ind til en koncert, til når man bliver tørstig. I modsætning til fadøl kræver den ikke megen forsigtighed og kan lukkes igen. Vi køber isterninger i Stengadebaren. Det er en luksusnødvin. Vi ser lidt Robert Plant og Allison Kraus, men er nok lidt for visne til helt at forstå det. Vi sidder lidt på græsset og tager en pause. Men det varer ikke længe, inden det er tid. Turnstile-tid. Bandet, som vi nok allesammen i vennegruppen har på top tre over prioritetsbands på Roskilde i år. Vi står klar på Avalon allerede under lydprøven. Det føles som at være til en reunion i DKHC-Facebook-gruppen. Men vi bliver hurtigt revet fra hinanden, da koncerten starter. Det er lige meget. I virvaret af mennesker og nødvins-kalibrering opstår den skønneste magi. Jeg afgiver min første “666” på Devilution. Alt er fedt, hovedpinen er væk.

Marathon-afslutning
Jeg har glemt, at jeg skal til Biffy Clyro, som jeg også glæder mig vildt meget til. Jeg finder vennerne. Nødvinen har virket lidt for godt. Jeg genner dem som en flok får imod Arena. Jeg SKAL i pitten. Vi har et kvarter. Det viser sig at være mere end rigeligt, for der er ikke særligt mange mennesker. Det er nok lidt som fortjent med den sætliste, bandet møder op med. Vi er løbet tør for nødvin. De 15 minutter fra Turnstile går af til Biffy Clyro går på har ikke overladt tid til hverken at tisse eller proviantere. Folk falder som dominobrikker og går imod toiletter eller barer. Kun jeg og enkelte krigere står tilbage til at høre ‘Many of Horror’. Men det var sgu meget fedt. En enkelt kriger iblandt os sover også hjemme i København. Så vi går imod de toge, vi er blevet lovet kan køre os hjem hele natten. De er totalt overbelastede. Igennem kø til en ekstra billet. Så igennem et menneskehav ind til en Rejsekortsautomat. Så videre til en indhegning. Så ind i et udueligt Ansaldo-Breda-tog imod civilisationen. Vi blev lovet en rejsetid på omkring 30-35 minutter, men ender på cirka 60, da toget holder besynderligt længe på Roskilde station.

Hovedbanegårdens hovedbygning er da også låst, som den normalt er på hverdage, og ingen har overvejet at gøre det lettere for de hundredevis af rejsende at nå deres hverdagsaften-efter-2-sjældne busser hjem. Vi må hele vejen udenom. Jeg løber efter en 2A. Min ven er knapt så heldig. Han håber på at hyre en vogn, men der er kun én vognmand, og han hører alle ad om, hvor langt de skal. Nørrebro er ikke vinderen. Tilbage til sardindåsen, der er den Københavnske city-ring på nuværende tidspunkt. Den brave kriger overlevede i følge sagnet turen.