Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vinger til fals

Updated
vinger_til_salg_albumcover

Det er lige præcis sådan noget som det her, folk hører for sig, når de siger, at de ikke kan lide dansksproget hard rock og metal.

Kunstner
Titel
Vinger til salg
Label
Genre
Trackliste
Præludium
Vinger til salg
Mælkebøttebarn
Stjernesluger
Krigersind
Livet glider
På sorte vinger
Selskabspyromaner
Dør ind i dig
Nulstillet
Trofæ
Sindets Kviksand
Karakter
2

Det er min egen skyld.

Jeg kunne have ladet være med på lederplads at opfordre metalbands til at synge på dansk tidligere på året. Jeg kunne have sagt mig selv, at de ville springe let og elegant henover lige præcis de her linjer: “Hvis I er bange for at komme til at lyde pinlige, så skriv bedre tekster.” Pointen var jo ikke, at bands automatisk ville komme til at lyde fedt, bare fordi de sang på dansk i stedet for på valbyengelsk: pointen var, at hvis de i forvejen var fede, ville det få dem til at skille sig ud fra mængden, hvis de sang på dansk.

Dén har Skarnet fattet. De er så klar på at slå sig op på at være dansksproget tung rock, at de næsten ikke kan være i sig selv for, hvor fedt det er, at de findes. Dét er der principielt ikke noget at udsætte på: det er fair nok at være villig til at gå et godt stykke vej for at realisere sit fulde, kommercielle potentiale. Men når forsøgene på at skyde genvej bliver for åbenlyse på debutpladen ‘Vinger til salg’, bliver det tarveligt. 

Det er de i singlen ‘Stjernesluger’ – en metafor med et vist misforståelsespotentiale – og dens omkvæd “en nat i Københa-a-a-a-avn” gentaget til ulidelighed. Man kan alt for let se for sig, hvordan bandet har tænkt, "fandeme-ja: nu var den der": det helt store rock-hit skabt til at blive sunget med på i et Store Vega fyldt med jævnaldrende vesterbro-beboere, skabt til at blive FCK’s nye slagsang, skabt til at blive solgt til alle, der vil købe den og bruge den, som de vil. 

Resten af teksten er krydret med lige dele nonsens-poesi og den slags muntre ordspil, musikere har det med at synes er helt fantastisk at dosere med rund hånd, når de lige er gået over til at synge på dansk og finder ud af, at de mestrer modersmålet bedre end engelsk. Finder frem til sjove ord som “skarn”, der lyder lidt gammeldags og derfor er fede at have med. Glemmer at finde flere, fordi nu har de fundet et bandnavn, jo. Kald det Simon Kvamm-sygen, hvis du vil. Kvalme er linjer som de her i hvert fald: "Crazy er den himmel blå / Lyst du får af at se derpå." Det er for lavt, for dumsmart, for grænseløst irriterende.

Meget bedre bliver det ikke, når de forsøger sig med at være poetiske med et myldrende billedsprog, der er så livligt, at det helt glemmer at give nogen form for mening på sætningsplan eller bare skabe et nogenlunde samlet billede fra begyndelse til punktum. Hér, Igen fra ‘Stjernesluger’:

“En mikroskopisk stjernestund
danser stille rundt
blæser tankelænker væk
Springer som en gal i min mavesæk
en regnvejrsjulinat
I Københaaaavn!"

Fra et roligt, magisk øjeblik over en bevidsthed om den stress, eller hvad det nu er, der skal fortrænges, til et temmelig uforudset billede på nervøsitet og ind på et forceret realplan, fordi nu er der ord nok i verset til, at vi kan gentage omkvædet igen og igen.

Musikalsk ligger Skarnet et sted omkring Clutch med lige akkurat tyngde nok i det til, at man kan forsvare at kalde det hard rock, men de svulstige, formiddagsradiostræbende omkvæd og den besynderligt spinkle og nasale vokal bringer det mentalt tættere på Englandsvej end Enghavevej. Der er flere andre danske bands, der i de senere år har forsøgt at bryde bredere igennem med en tung, men melodiøs heavyrock med kommerciel appel: Helhorse kom vel tættest på til allersidst, i hvert fald opfyldte de alle formalia til det, inden de gik i opløsning i stedet. Skarnet synes at stille sig tilfredse med at være dem, der med lidt god vilje kan gå for at være hard rock, men som først og fremmest er de der, der synger på dansk.

Igen: Det var mig selv, der efterlyste det her. Men hvad jeg fik, var et meget klart billede af, hvordan alle dem, der siger, at dansksproget rock og metal lyder pinligt, forestiller sig, at det lyder. Det er sådan noget som Skarnet, de tænker på. Og jeg kan ikke fortænke dem i det. “Det er,” med bandets egen tagline sunget om og om igen i titelsangen, “sgu lidt trist.”

Hen mod slutningen af ‘Vinger til salg’ er der en sang, der hedder ‘Dør ind i dig'. Inden jeg når til den, tænker jeg over, om det første ord i titlen mon skal læses som et verbum eller et substantiv. Handler det om at dø ind i nogen, og hvad vil det i så fald sige? Er det, når man som mand falder i søvn ovenpå den, man har sex med, fordi man er blevet for fuld og træt, og så fedt er det hele heller ikke længere? 

Eller er det en dør: Endnu et lidt for søgt poetisk billede på en tilnærmelse til en anden eller simpelthen bare en dør, nogen uforvarende slår op i smasken på én?

Jeg ville klart foretrække den musikalske ækvivalent til den sidste fortolkning. ‘Vinger til salg’ falder tungt et sted mellem de to første.