AMF'15: Carcass spillede sikkert
Populær
Med vanlig tør, britisk humor fik Carcass givet os danskere et par kindheste med et glimt i øjet. Samtidig smed de en koncert af sig, som gav genlyd i Aalborg.
2. Unfit for Human Consumption
3. Buried Dreams
4. Incarnated Solvent Abuse
5. Cadaver Pouch Conveyor System / A Congealed Clot of Blood
6. The Granulating Dark Satanic Mills
7. Captive Bolt Pistol / Genital Grinder
8. Exhume to Consume / Reek Of Putrefaction
9. Corporal Jigsore Quandary
10. Mount of Execution
11. Heartwork
Carcass er legender i dødsmetallen, og helt fortjent var de hovednavn på dette års Aalborg Metal Festival. Som øverste navn på Deathcrusher Tour-plakaten var de omsider kommet til Aalborg, og anno 2015 fik arrangørerne et af de bands, de har sukket efter i mange år, men som af økonomiske årsager ikke har været mulige at hive dertil. Nu var de her så omsider, og bandet skuffede hverken arrangører eller publikum.
For der var nemlig udsolgt, så salen var fyldt til randen med det samme glubske publikum, der en time forinden havde savlet over og med Obituary, der heller ikke har gæstet disse breddegrader tidligere.
Carcass åbnede ballet med introen '1985' fra deres seneste 'Surgical Steel' og gik direkte videre i 'Unfit for Human Consumption' og fik således startet koncerten med nyt materiale. Men lige så snart de åbnede næste riff på 'Buried Dreams', gik taget af Studenterhuset, og det var ikke på grund af stormen Freja, der i samme øjeblik fik lukket ned for Jons Mædlpøller ude foran. Nej, det var på grund af genkendeligheden fra åbningsnummeret på hovedværket 'Heartwork', der i den grad kunne begejstre det fremmødte publikum. Det var lige nu og her, festivalen kulminerede med et hovednavn, der leverede varen, og et publikum, der brugte deres sidste kræfter på at smide energi op mod Jeffrey Walker og Bill Steer, der naturligvis var omdrejningspunktet hele aftenen.
Walker stjæler naturligvis og som ventet showet med sine tørre, humoristiske indslag, der lige dele roser og stikker til hans værter. Der er ingen hellige køer i Walkers univers, så han går naturligvis lige efter struben og lader både Volbeat og national stolthed få én over nakken, hvilket selvfølgelig er gjort med et glimt i øjet og vanlig ironisk distance til såvel ham selv, band, publikum og alt andet. En frontmand, der ikke tager ret meget alvorligt, udover musikken.
For musikken fremføres med vanlig vrede og seriøsitet, som vi har vænnet os til det fra Carcass' side over mange år. Sidste år oplevede vi dem både på Roskilde Festival og Wacken Open Air. Denne aften var de bedre end på den tyske muld, hvorfor vi kvitterer med en lidt højere karakter. Vi tester ikke den øvre grænse på skalaen, da Carcass ikke lagde sig i selen i en grad, der kan retfærdiggøre dette. Carcass er bundrutinerede og ved præcis, hvordan de skal spille en koncert. Walkers humor er afmålt og doseres i overkommelige portioner. Det samme med Steers guitarspil, der binder hele lyden sammen.
Selvom de fik 75 minutter på Aalborg Metal Festival 2015, føltes det alligevel som alt for lidt. Vi kunne sagtens have brugt 15-20 minutter mere, hvilket ville have givet dem mulighed for at grave lidt dybere i bagkataloget. Men de gik såmænd fra scenen et par minutter, før de havde behøvet at gøre. Så de kunne faktisk godt have givet den et gear mere. Det håber vi, de gør næste gang.