Copenhell '19: Hoppefest i solen
Underholdende metalcore og glade fans. Britiske While She Sleeps var ganske medrivende.
Humøret var højt på både på scenen og foran den, da While She Sleeps stod på Pandæmonium lørdag eftermiddag og leverede 45 minutters metalcore.
Den unge kvintet fra England tilføjer bestemt ikke noget nyt til genren og er efter fire plader siden dannelsen i 2006 forblevet i den næstbedste række af grupper; dem, der supporter genrens sværvægtere, som til gengæld er fraværende på årets program.
While She Sleeps har dog suget til sig når, de har turneret kloden rundt i selskab med Parkway Drive og Bring Me the Horizon. Klicheerne stod i kø under hele seancen. Men de fungerede effektivt.
”Open the floor you motherfuckers!” brølede forsanger Lawrence ”Loz” Taylor, da den energiske unge mand befalede det pæne fremmøde af gæster at kaste sig ud i en wall of death.
Underholdende var det. Både første ... anden ... og især tredje gang, da en fyr i et Batman-kostume forblev på midten af asfalten og ikke opfangede, at to vægge af mennesker kom stormende imod ham.
Koncerten var præget af dårlig lyd i mikrofonerne, hvilket især er uheldig, når både Taylor og guitarist Mat Welsh begge synger og gerne gør det på samme tid. Det lød som et hæsligt miskmask af mumlen. Men det lod ikke til at påvirke de mange hoppende fans.
De hyggede sig. Ditto gjorde While She Sleeps. Tydeligt oprigtigt.
”I didn’t exect anyone to be here. This is fucking awesome!” proklamerede Lawrence Taylor og tog turen ud over hegnet, så publikum fik lov at synge med i mikrofonen.
Publikum havde dog ikke behov for sådan en. De sang højt med, da der gik fællessang i den under ’Guilty Party’ og hopehittet ’Four Walls’.
Den tunge og melodiske ’Haunt Me’ var koncertens musikalske højdepunkt, hvor trommeslager Adam Savages bastante lyd på stortrommen gik lige i mellemgulvet.
Men koncertens muntre højdepunkt kom under ’Silence Speaks’, da Taylor pludselig under nummeret havde stormet ind i RIP-området og var løbet op i udsigtsrampen. Humørbomben beordrede publikum til at komme mod ham og stille sig foran trævæggen mellem Pandæmonium-pladsen og RIP-afdelingen, og fandeme om manden ikke gjorde det! Sprang flere meter ned og blev grebet af menneskemængden, der fik ham båret crowdsurfende tilbage til scenen.
Sådan!
’Hurricane’ blev sat i gang, og der blev lukket med pondus fra de fem briter, der leverede lige, hvad man kunne forvente og forlange for hyren.