Copenhell 2014: Afdæmpet norsk vrede
Populær
Taake er kendt for at hylde vreden, smerten, det uforsonlige og det ubehagelige. Det er blevet en stilart, der afdæmpet blev fremført sent torsdag aften.
2. Over Bjoergvin Graater Himmerik, Part IV
3. Hordalands Doedskvad, Part I
4. Hordalands doedskvad, Part III
5. Nordbundet
6. Du ville ville Vestland
7. Fra Vadested til Vaandesmed
8. Umenneske
På den lille Pandæmonium-scene var der torsdag aften kl. 23.00 lagt op til den første sorte messe på dette års Copenhell. Den første af en uhellig treenighed bestående af Taake, Behemoth og Watain. Alle tre bands, der på hver sin måde hylder det onde, det politisk ukorrekte og det smertelige. Alle tre bands har haft del i sine kontroverser med ordensmagter og offentlige meningsdannere. Taake ikke mindst pga. dengang i Tyskland, hvor forsanger Hoest - der på plade står for alle instrumenter med gæstemusikere - havde malet et hagekors på maven til en koncert. Det gav lidt problemer for at sige det mildt, men naturligvis også den presseomtale, mystik og opmærksomhed, som han utvivlsomt var klar over ville komme.
Siden er det blevet til flere koncerter i Danmark, senest på The Rock i oktober 2011, på Royal Metal Fest i Aarhus i marts 2012 og på Dark Mental Festival sidste år. Alle udmærkede koncerter, der dog ikke nåede i nærheden af fortidens uforsonlige optrædener. Lidt det samme var tilfældet i tusmørket over Copenhell torsdag aften. Solen var gået ned, og mørket havde lagt sig så godt, som det nu kan midt i juni måned i Danmark.
Taake entrerede som sædvanligt til pomp og pragt og satte i deres klassiske black metal, der har lidt de samme messende melodier som Burzum og Emperor. Monotoni tilsat melankoli og vredesskrig i den her grundform, der stammer fra thrash- og speed metal. Taake har en god lyd denne aften, og de hypnotiserende melodier skaber en uhyggelig stemning. Det virker godt sammen med Høsts skingre skrig. Forsanger Høst dedikerer 'Nordbundet' til sine skandinaviske brødre midtvejs i koncerten og får sat gang i en kæmpe moshpit oppe foran.
Da de knap 45 minutter senere er færdige, går de fra scenen med det, der kryptisk lød som 'Ud med maven'. Det har denne anmelder ikke fået undersøgt til bunds, så måske vore kære læsere kan berige os med meningen bag det, eventuelt rette os i, hvad Høst reelt sagde. Taake kom tilbage og spillede lidt mere, og præcis 45 minutter efter de havde startet deres messe, var den slut. Der nåede endda lige at dryppe nogle ganske få regndråber i sekunderne efter Taakes koncert. Men det var ganske lidt.
Så enten har Taake lige nøjagtig vækket Guds vrede nok til, at han kunne spytte lidt på deres disciple, eller også var det ikke helt nok til, at han sådan for alvor gad pisse på dem. For koncerten var en afdæmpet affære, hvor musikken blev leveret uden dikkedarer.