Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '22: Gudfaderen hyldet

Updated
TR522647 copy
TR522523 copy
TR522667 copy
TR522515 copy
TR522690 copy

Der er efterhånden universel enighed om, at Chuck Schuldiner og Death er dødsmetallens gudfædre. Eftermælet blev behørigt hyldet på Hades.

Kunstner
Dato
18-06-2022
Trackliste
1. Overactive Imagination
2. Zero Tolerance
3. Living Monstrosity
4. Suicide Machine
5. The Philosopher
6. Flattening of Emotions
7. Symbolic
8. Zombie Ritual
9. Spirit Crusher
10. Crystal Mountain
11. Pull the Plug
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
3

For Chuck Schuldiner er her ikke selv til at modtage hæderen. Han døde af kræft i 2001. For knap 10 år siden blev Death så genoplivet ved, at en række musikere, der har medvirket på forskellige plader gik sammen og lavede bandet 'Death to All'. Her hylder man Chuck Schuldiners musik live, og det så vi i Aarhus i 2013 og igen i København i 2015. Begge respektfulde og nostalgiske aftener, hvor man fik mulighed for at høre de klassiske dødsmetalsange fra Schuldiners pen og hånd, fremført af dem, der var i studiet og på landevejen med genrens gudfader.

Her på Copenhell i 2022 var det så tid til at opleve Death to All på en festival i Danmark. Det er stadig bassist Steve DiGiorgio, der er omdrejningspunktet, og med sig har han denne gang trommeslager Gene Hoglan. Tidligere var det Sean Reinert fra Cynic, men denne gik desværre bort i 2020. DiGiorgio og Hoglan medbringer også guitaristerne Bobby Koelble samt Max Phelps fra førnævnte Cynic. Phelps er også den, der tager sig af vokalen. 

Og de gør det godt. Både Hoglan og Koelble var med på 'Symbolic'-pladen fra 1995, der bragte dem forbi 'Huset i Aarhus samme år, og denne aften på Copenhell var der da også hele tre numre fra den plade. Titelnummeret, 'Zero Tolerance' og 'Crystal Mountain'. 

Og så var der alle de andre. Der blev åbnet med 'Overactive Imagination' fra den vrede 'Individual Thought Patterns', hvor Schuldiner faktisk var noget knotten på dem fra Cynic, særligt Paul Masvidal. Relativt udpenslet på 'The Philosopher', som Copenhell også fik.

Videre i klassiker efter klassiker som man kan læse af setlisten. Der var ikke én sang, hvor der ikke var fællessang fra publikum på Hades. For Death er blevet allemandseje. Efter Chuck Schuldiners dødsfald i 2001 er bandet nærmest blevet helgenkåret for dets betydning for dødsmetal. Og det er måske også berettiget. 

Her 21 år efter er det lige rørende at høre sangene fremført af dem, der var med til at lave dem sammen med Schuldiner. Men det bliver aldrig mere end en nostalgisk oplevelse, der i øjeblikket gør, at man for en stund glemmer tid og sted, men man mindes også om, at ham, der kreerede det hele, ikke er her mere. For det er da pænt når kæmpehittet 'Suicide Machine' dedikeres til Chuck Schuldiner, men det er jo alle dedikationer til ham.

Steve DiGiorgios mission med at holde vennens musikalske arv i live, også til koncerter, er dog ærefuld og hatten af for det. Han brøler 'Thank you Copenhell' lige inden de lukker med 'Spirit Crusher' og det oplagte sidste nummer 'Pull the Plug'. Respektfuldt og godt leveret. For de musikere, der stod på Hades denne aften blev udvalgt af Chuck Schuldiner af en årsag: de kunne deres kram. Det kan de stadig, så kvaliteten fejlede intet.