Italiensk storhedsvanvid på krykker

Populær
Italiensk storhedsvanvid på krykker

Fleshgod Apocalypse var hovednavn fredag aften på Royal Metal Fest og skuffede ikke deres trofaste fans. For udenforstående kunne det godt blive lidt for meget.

Spillested
Dato
07-04-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Det italienske dødsmetalorkester Fleshgod Apocalypse startede ellers denne fredag aftens koncert på Royal Metal Fest 2017 på den mest sympatiske måde. Trommeslager Francesco Paoli havde på et tidspunkt før koncerten vredet om og havde derfor sin venstre fod i skinne. Han gik på scenen og forklarede omstændighederne og håbede, at publikum kunne tilgive, at stortrommerne derfor denne aften ville være samplet fra den bærbare Mac, der stod og lyste ved siden af trommesættet. Det var der naturligvis ingen indvendinger mod.

Det, man derimod med rette kan have lidt indvendinger mod, er det pompøse og teatralske, der danner rammen om Fleshgod Apocalypses musik. Det er dødsmetal, og det er pakket ind i floromvundne monologer forud for flere af numrene, en operasangerinde, et klaver på scenen og udklædning på såvel scene som bandmedlemmer, der tilsammen giver et indtryk af et band, der ikke er bange for at gå Dimmu Borgir i bedene i forsøget på at blive det mest storladne band i heavy metal.

Nuvel, den inkarnerede fan vil hævde, at det er medvirkende til at danne helhedsindtrykket, at det understøtter deres dødsmetal, og at det visuelle bidrager til totaloplevelsen, der hedder Fleshgod Apocalypse. Argumentet er der ikke noget i vejen med. Udfordringen for denne anmelder er bare, at jeg ikke køber den. Ligesom en del black metal-bands fejler med deres ansigtsmaling, nitter og omvendte kors, når man ikke rigtig fornemmer, at det gøres af et rent (sort?) hjerte.

Fleshgod Apocalypse gav en koncert, som fyrede på alle cylindre. Bandet og specielt forsanger og guitarist Tommaso Riccardi gav den gas som indpisker og forsøgte at skabe den stemning, der skal være, for at deres opsætning kan fungere. Denne anmelder blev bare ikke overbevist. Det var heller ikke alle andre i salen, der blev overbevist af italienerne. Flere udvandrede, nok også på grund af det sene tidspunkt, og efter en lang dag i Aarhus med godt vejr uden for Voxhall og Atlas, så var folk ved at være trætte. Der var dog også en masse, der blev og crowdsurfede, og som havde en fest. Så Fleshgod Apocalypse var lidt en fest for de indviede, hvor denne anmelder ikke rigtig kom med indenfor.