ACW 24: Dragende mørke i orkanstyrke
Gaerea havde publikum i deres hule hænder og overbeviste intenst om, at de er kommet for at blive!
Salve
Deluge
World Ablaze
Null
Urge
Mirage
Laude
Det er i hvert fald den oplevelse, jeg står med efter en lille time i selskab med de dramatiske portugisere. Just landet fra Katla-showet ovenpå, hvor energien bestemt heller ikke var på den lade side, er det åbenlyst, at Gaerea lige har et gear ekstra at gøre med.
Et gear, der bruges på både at blaste og bygge lag på lag af post-blackede atmosfærer op, samtidig med, at bandet gør alt i deres magt for at overbevise os om deres intense lydbølger. Alle som én sortklædt med deres velkendte forgyldte ornamenter på hovedbeklædningen, men det skal dog ikke skæmme nærværet, der aldrig fortager sig koncerten igennem. Gaerea stormer afsted, og også i dag med tung vægt på ’Mirage’-pladen, om end vi dog også lige får deres seneste single, ’World Ablaze’, midt i sættet.
Forsangeren spilder heller ikke et sekund – konstant fængslende i alle afkroge af scenen, højt som lavt, skrigende og til tider hviskende, men altid med en mission om at nå ud til sit publikum, og dét gør han! Efter hyldesten til gensynet med København lyder opråbet – ’”WE ARE HERE TO DESTROOOY!?!” – der fører os lige lukt over i adrenalinbomben, ’Salve’. En nådesløs skæring, der sender Lille VEGA til tælling inden den lidt mere varierede ’Deluge’. Gaerea vil frem i verden, og det kan mærkes i aften, hvor rytmesektionen sidder lige på kornet og tydeligvis har materialet under huden, hvor særligt Diogo Metas sikre, men fleksible spil bag trommerne samt leadguitaristens flænsende stil på randen af overdrevet gør indtryk.
Musikalsk kommer jeg dog ikke udenom et vist mætningspunkt, da vi når hen mod enden af sættet. Personligt kunne jeg godt tænke mig lidt mere variation undervejs. Det er nærmest kun undtagelsesvis, at et par rene guitartoner får lov at runge ud som et ekko i salen, før blastbeatsene atter slår ind, og alt fortsætter i samme rille. Lækkert opbygget, bevares, men stadig mere af det samme, hvor jeg håber, deres kommende plade gør mere for at demonstrere, at de har flere værktøjer i værktøjskassen.
Live er de dog en force, der drager og fængsler med et energiniveau, som mange bands af den post-blackede skole kunne lære noget af, alene i leveringen. At sælge varen så overbevisende igen, som det også var tilfældet på Copenhell, må vi blot tage hatten af for – ikke mindst med identiteten godt gemt væk bag hætterne.
Måske det i virkeligheden også er en del af den dragende effekt?