Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF 2019: Nihilisme destilleret

Updated
_XTD2600
_XTD2618
_XTD2547
_XTD2575

God Dethroned serverede dødsmetal og nihilisme i afmålte doser, og publikum på Royal Metal Fest 2019 tog pænt imod det, de fik fra Holland.

Spillested
Dato
06-04-2019
Trackliste
1. The World Ablaze
2. Villa Vampiria
3. Nihilism
4. No Man's Land
5. Execution Protocol
6. White Array
7. Poison Fog
8. Storm of Steel
9. Soul Sweeper
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

God Dethroned er et af de her bands, der har været lagt i graven nogle gange. Hver gang har frontmanden Henri Sattler genoplivet projektet, og således er vi p.t. i gang med den tredje reinkarnation af dødsmetalbandet. Med sig har han trommeslager Michiel van der Plicht, der har været med til to genoplivninger nu, mens bassist Jeroen Pomper og guitarist Mike Ferguson er hentet ind omkring 2014, da man satte sig for at prøve på ny. 

Trods den relativt ustabile tilværelse, så blev salen fyldt ret hurtigt, da God Dethroned gik på scenen på Voxhall. De har stadig deres gode groove af dødsmetal, der blandes med klassisk black metal, og så kører bussen for God Dethroned. 

Henri Sattler spøger lige publikum, om de har det godt, førend de sætter i gang med ’Nihilism’, hvor God Dethroned endnu engang viser, at de faktisk er ret gode til at spille guitar. Der er masser af fart på, men de formår også at sætte tempoet ned på dobbeltpedalen ved trommerne, så nakkerne kan gynge med hos publikum. Det er en velafprøvet manøvre hos mange bands, og det virker.

På ’White Array’ rammer de netop både rytme og melodi, så det går op i en højere enhed, og når de så efterfølgende lige får hidset publikum lidt op på ’Poison Fog’, så sikrer de, at koncerten forbliver god, uden at folk keder sig og udvandrer. 

Til sidst brøler Henri Sattler ’God is dead, your God is dead’ i omkvædet på ’Soul Sweeper’ og binder således en god sløjfe på det nihilistiske udtryk, der er i God Dethroned. Ingen er i tvivl om hollændernes religiøse standpunkt, og musikalsk leveres det overbevisende. Et kig i arkivet afslører, at det er præcis ti år siden, denne anmelder senest så God Dethroned, og de er ikke blevet dårligere i mellemtiden. Det i sig selv er ganske imponerende.