Copenhell 26: Guitarfyldigt Ozzy-ekko
Zakk Wylde og Black Label Society leverede en godkendt og velspillet start på den tunge torsdag, men også med Wyldes vanlige overdrev i soli og lir.
Zakk Wylde havde en anseelig aktie i en af de senere års mest specielle Copenhell-headlinerkoncerter, da han stod for guitardelen i det gendannede Pantera på 2023-festivalen.
I eget band, Black Label Society (BLS), der debuterede med ‘Sonic Brew’ tilbage i 1998, spiller Wylde og BLS typisk på sommerfestivalernes tidlige program-tidspunkter, omend på samme Helviti-hovedscene som med Pantera.
BLS har aldrig fået dets store gennembrud, og Zakk Wylde kendes stadig mest for sine Ozzy-perioder, der startede med ‘No Rest for the Wicked’ i 1988, og dernæst et af Ozzy-hovedværkerne ‘No More Tears” (1991), hvis titelnummer indgik fint i BLS-sætlisten torsdag på Copenhell, tilsat en dobbelt slideguitar-finesse.
Og, ja, bandets båndintro var så ydermere et uundgåeligt, stemningsskabende miks af lækre Black Sabbath- og Led Zeppelin mashup-lydbidder, ‘Whole Lotta Sabbath’.
Men Zakk Wylde tager hvad han kan få, og han og bandet gik benhårdt til stålet med en sej dosis guitarfyldig metalrock ved frokosttid torsdag.
Et svinetungt udlæg i ‘Funeral Bells’, hvis titel måske ringer mere virkelighedsnært om tre døgn her på festivalen, men nuvel: vi var i gang på Copenhells hovedscene torsdag.
Bandet spillede gennemgående solidt med jerntunge beats og righoldige riffkaskader, og med vokaler, der ekkoer en god del af Ozzy-tiden.
Dét ekko kan man nu godt være bekendt at have rungende på en møgsvedig eftermiddag på Copenhell, hvor Zakk Wylde som altid gik rigeligt meget amok i sine tjekkede, men lidt overdrevne guitarsoli. Især mod slutningen, hvor et par Ozzy-fotos i øvrigt prydede bagtæppet, og Wylde også lige kort fik indlemmet ‘Black Sabbath”-grundriffet.
Men ellers en godkendt og velspillet start på den tunge torsdag herfra, hvor publikumsmængden øgede støt i løbet af BLS’ knap timelange show.