Copenhell 2018: Når heavy metal er loven, er festen god

Populær
Copenhell 2018: Når heavy metal er loven, er festen god

Helloween og Copenhell-publikummet havde en kæmpe fest i selskab med de allermest klassiske sange fra bandets bagkatalog, hvor vokalen endda blev udført med dem, der sang numrene på pladerne i sin tid.

Kunstner
Dato
23-06-2018
Trackliste
Halloween
Dr. Stein
I'm Alive
If I Could Fly
Starlight / Ride the Sky / Judas / Heavy Metal (Is the Law)
Power
How Many Tears
Invitation
Eagle Fly Free
Keeper of the Seven Keys
Future World
I Want Out
Fotograf
Peter Troest
Karakter
5

Vor udsendte anmelder til Helloweens 'Pumpkins United'-show til Sweden Rock undrede sig over, at Helloween i udvidet opstilling med tidligere sangere ikke spillede på festivalens største scene. På Copenhell havde man heldigvis forstået at prioritere nogle af pionererne i power metal til den store Helvíti-scene, hvor masser af fans stod klar til at synge med på de store hits.

Med et "udvidet Helloween" skal forstås, at man på scenen udover det sædvanlige Helloween også har valgt at tage stifter Kai Hansen på guitar (og vokal) og Michael Kiske på vokal med. Og det fungerede perfekt. I flere numre delte Kiske og Andi Deris vokalen, selvom den blev sunget af Kiske på pladerne i sin tid. Et smart træk, i hvert fald hvis man har været "imod" Deris' vokal, da han tilbage 1994 skulle tage over efter Kiskes exceptionelle vokal, for hans vokal var faktisk fremragende til de her sande klassikere som 'Halloween' og 'Dr. Stein'. Skeptikere burde hurtigt være blevet overbevist, og så var det ellers bare om at nyde, at to så dygtige metalsangere var samlet.

Andi Deris var stadig frontmanden. Det var ham, der med lune talte til publikum og bragte os fodboldstillingen fra VM-kampen mellem Sverige og Tyskland. De nyere sange som 'If I Could Fly' tog han selv, men han trådte også i baggrunden og lod Kiske være solo på vokalen og det samme med Kai Hansen, der med sin Flying V-guitar gik til mikrofonen med en omgang musik fra 'Walls of Jericho'. Heriblandt en mere end godkendt version af 'Ride the Sky', der vel egentlig er et speed metal-nummer. Og et af de fedeste af sin art overhovedet.

En fest!
Overalt på scenen var der smil, eller sej, kølig stil, som Michael Weikath havde valgt, med kun få smil og gerne en smøg i kæften, så han på den måde matchende kunstværket på guitaren med et rygende græskarhoved. Tredjeguitarist Sascha Gerstner, der med sine 41 år var den yngste på scenen, var måske lidt sværere at lure – om han nu havde samme fest som de andre. Men han var godt rundt på scenen, så mon ikke? Og på pladsen foran scenen var der endnu større fest og næver i vejret. Der blev gjaldet med, som gjaldt det livet. Mest på de helt gamle sange, men 'Power' og 'If I Could Fly' fik nu også god vokal støtte fra publikum.

Som til Sweden Rock blev der sluttet af med de eminente 'Future World' og 'I Want Out'. Og så stak det ellers helt af med konfetti og kæmpe, orange balloner med græskaransigter på, og opbakningen fra publikum gav et lydtryk, der ville have skræmt livet af de politikere, der har foreslået en ugennemtænkt begrænsning på lydniveauet ved arrangementer i København under åben himmel i det offentlige rum. Sikke en fest, og hvor var det bare en fantastisk måde at hylde fortiden på ved rent faktisk at invitere nogle af de vigtigste personer bag successen med. Helloween med Hansen og Kiske var et perfekt møde med Copenhell. God lyd, perfekte sange, humor (som forventet fra de til tider sære tyskere i bandet) og et glimrende tidspunkt i programmmet, så solen blev spillet ned. Det var smukt!