Hurtige sange og højt humør

descendents

Der var punkfest i Malmö i weekenden, og på trods af svensk alkohol- og punkintolerance lykkedes det størstedelen af publikum at have en skøn aften.

Kunstner
Titel
+ Steve and the Alcoholics + Forever Unclean
Dato
09-08-2019
Genre
Karakter
4

Det er knapt et år siden vi sidst havde besøg af Descendents, dengang på Roskilde Festival. I denne omgang besøger de Kulturbolaget, i daglig tale KB, i selskab med to af den skandinaviske punks unge håb.

Et nostalgisk første møde
Steve and the Alcoholics er nye på min radar, men på togturen til Malmö med venner fra Facebook-gruppen “Fredagspunk” får jeg lige pitchet bandet som et “klassisk, teknisk skatepunkband”. Det passer rigtig fint på den endelige oplevelse. Lyrikken er tenderende til banal, men til gengæld er temposkiftene mange og sangene korte. Forsanger Steve har en klar, ren vokal med flot vidde, ikke helt ulig Nikola Šarčevićs stemme på Millencolins tidligste plader. Selvom vi mødes for første gang, kan jeg ikke undgå samtidigt at føle mig enormt nostalgisk og tænke tilbage på første gang, jeg hørte Satanic Surfers. Steve and the Alcoholics er et godt bud på den næste svenske eksportsuccess.

Danske stjerner vinder nye fans i Sverige
Tingene ser godt ud for Forever Unclean. Først med en opvarmning her i Malmö og senere på året en amerikansk tour, der også går til kultfestivalen The Fest i Florida. Bandet har i mange år været en slags “husorkester” på Underwerket i Valby. De har efter de mange koncerter også tiltrukket sig lidt af et trofast publikum, der også i dag har fulgt dem til Malmö. Det er tydeligt at forsanger Lasse Mikkelsen er lidt bekymret, men han smelter stille og roligt, da han hører hvor mange i rummet, som synger med. Det med at synge med eller skrive sange, man kan synge med på, er Forever Uncleans største force: De skriver sange med hooks, der er til at forstå og synge med på med det samme. Det bedste stykke af deres sange er altid gemt til sidst som et C-stykke (bedre beskrevet som “blue balls”-modellen). Det giver en særlig publikumsreaktion, når bandet endelig når det til melodiske crescendo. Selvom der er lidt problemer med Mikkelsens guitar på de sidste to sange, laver det stadigvæk ikke om på, at Forever Unclean nok er Danmarks dygtigste punkband lige nu - simpelthen punk i verdensklasse.

"I'm not a normal dad, I'm a cool dad"
Hvis du gik ned af gaden i Malmö, ville Milo Aukerman ikke skille sig særligt ud. Han er gråhåret og har brillerne spændt fast om hovedet med en af de der elastikker, som din far eller mor også er begyndt at måtte bruge for ikke at tabe dem, når de laver havearbejde. Rundt om kroppen hænger en drikkedunk, og indholdet er næppe andet end vand. Det var mange ord at bruge på i virkeligheden bare at skrive, at Descendents er pisse gamle - Aukerman er 5 år yngre end min far. Men det ændrer ikke på, at Descendents stadig er et band, der ikke kun har tegnet punkmusikken før men også stadig gør det.

Koncerten starter ud med klassikerne ‘Suburban Home’ og ‘Everything Sux’, som publikum ser som en udemærket mulighed for at skabe en pit i KB’s nedsænkede sceneområde. Den pit skal vise sig ikke rigtig at lukke ned i løbet af aftenen. Dog forlyder det også, at det svenske politi og stedets vagter i løbet af aftenen får samlet flere mennesker op herfra og ud i et salatfad. Der var desuden også flere, der blev afvist i døren for at være fulde, på trods af at de intet havde drukket. Det er nok noget KB skal overveje, hvordan de vil håndtere i fremtiden, hvis de fortsat gerne vil trække de danske punkere til landet. Imens fortsætter Descendents med min personlige favorit ‘On Paper’ og ‘Rotting Out’.

I det hele taget er sætlisten ikke meget anderledes fra den, bandet spillede efter på Roskilde Festivalen. Men stemningen er bedre. Hvor kun en lille, hård indercirkel virkelig kendte bandet på Roskilde, så svinger hele KB med her til aften. Der er et lille energitab omkring den nyere ‘Who We Are’ og ‘Without Love’, men energien kommer tilbage i slutningen af sættet med tretrinsraketten ‘Coolidge’, ‘Thank You’ og ‘Descendents’. Som ekstranumre får vi også lige ‘Pep Talk’, ‘Bikeage’ og ‘I’m The One’. For de af os, der fik lov at komme ind og de af os, der ikke blev hentet ud af politiet under, var det en rigtig skøn koncert.