KTDF 2018: Bidsk debut

KTDF 2018: Bidsk debut

Killtown-scenens egen internationale supergruppe Hyperdontia debuterede stærkt på den lille scene under Kill-Town Death Fest efter at have overkommet de værste fødselskramper

Kunstner
Spillested
Dato
06-09-2018
Karakter
3

Under Kill-Town Death Fests længe ventede genfødsel var dansk-tyrkiske Hyperdontia blevet hevet med op fra dybet for at spille deres første koncert nogensinde. Det internationale projekt tæller medlemmer fra blandt andet Undergang, Taphos og Burial Invocation, og selvom betegnelsen supergruppe er lidt frisk at hive frem, så er det habile medlemmer, der er tale om, så forventningerne var skruet højere op end til de fleste andre debuter. Pumpehusets lille sal var fyldt til bristepunktet af det internationale publikum af die-hard dødsmetallere som Kill-Town har haft for vane at tiltrække.

Publikummet er bestemt det rette for Hyperdontia, der spiller en solid udgave af Incantation-inspireret dødsmetal med tempoet skruet i vejret. Lyden er klar, og alle instrumenter kan høres på trods af musikkens grumsede natur. Hyperdontia har valgt at satse på, at tonevalg og riffs gør arbejdet og holder musikken aggressiv uden uigennemtrængeligt tykke lag af distortion. Det klæder dem.

David "Torturdød" Mikkelsens vokal, som man kender fra Undergang, er så rådden som altid og minder på nogle punkter om en lidt mindre avantgarde version af den bøvsende dæmonfrø-vokal som Antti Boman fra Demilich er berygtet for i dødsmetalkredse. Især i denne kontekst, hvor riffene står klarere frem, og lyden ikke er nær så smadret, som den intentionelt bliver i Undergang. Her stod vokalen mere frem som kontrast til de mere fremtrædende riffs og klare guitarer, hvilket også gjorde stemningen ondere.

Det blev løbende bedre
Som med enhver debutkoncert var det forventeligt, at der skulle være opstartsvanskeligheder. Hyperdontia startede noget sløvt, og en stor mængde feeds fra PA-anlægget gjorde det svært at blive ordentligt fanget af musikken.

Man kunne godt mærk,e at bandet lige skulle finde sig selv og hinanden på scenen. Der blev sådan set spillet til punkt og prikke, men bandets fremtoning var en anelse stivnakket, især hos guitaristerne. Når man ved ,at Mikkelsen plejer at have en guitar samtidig med vokalen, kunne det også godt ses, at han skulle finde sin plads.

International fremtoning
Henimod slutningen af sættet var der dog noget, der klikkede, og det hele begyndte at gå op i en højere enhed. Slæbende og atmosfæriske, men også aggressive tremolo picking-stykker stod i centrum for de sidste numre, og her havde bandet virkelig fat i noget fedt. En mere statisk belysning gjorde stemningen tykkere, og bandet havde spillet sig varme og selvsikre. Nu blev det pludselig til en rigtig fed koncert

Det skal bemærkes, at Hyperdontia aldrig talte dansk til publikum. Det var en god beslutning, ikke kun fordi godt og vel 80 procent af salen ikke ville forstå et hak, men også fordi Hyperdontia på den måde fremstår som et internationalt projekt og ikke endnu et lokalt dødsmetalband. Mikkelsen gjorde sig godt på et ganske accentløst engelsk. Og henimod slutningen af koncerten viste bandet også et format, der lå ud over et lokalt band.

Om Hyperdontia bliver et nyt skud på den danske livescene, eller om de tager direkte ud og turnerer, bliver interessant at følge. Debuten på Kill-Town var i hvert fald en opfølgning værdig.