Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ildelugtende vanvid

Populær
Updated
Ildelugtende vanvid
Ildelugtende vanvid
Ildelugtende vanvid
Ildelugtende vanvid

Vi røg fra den ene koncert til den anden og endte fredag aften med at tage i Ungdomshuset, hvor amerikanske Weekend Nachos gav deres angiveligt sidste koncert i Danmark.

Spillested
Dato
07-10-2016
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Det var slet ikke meningen, jeg skulle have været af sted. Planen for min fredag var at tage på Bumzen i indre Nørrebro, blive lakket godt til under releasefesten for Halshugs nye plade, drikke mig endnu mere op også til Slægt og Alucarda, der ligeledes spillede på Bumzen, og så eller skride hjem i god tid, falde ned igen og forhåbentlig ikke være alt for smadret til at tage på job morgenstunden efter. Sådan gik det ikke. Ungdomshuset havde Grindcore Family Festival i den just overståede weekend, og fredag aften over midnat var Weekend Nachos på plakaten. Faktisk var powerviolence-hovederne, der har en frisk forkærlighed for at bære bandanaer, på plakaten for angiveligt sidste gang i Danmark.

I begyndelsen af 2016 annoncerede bandet fra Chicago-omegnen, at dette herrens år bliver deres sidste sammen som band, 12 år efter de i sin tid startede deres i dag seminotoriske musikalske voldsomheder. At de ville stoppe karrieren, annoncerede de den 1. januar, hvorefter de sidenhen har brugt året på at indspille deres femte og sidste album, ’Apology’, og ellers har turneret med pladen i USA. Nu er det så blevet os ynkelige europæeres tur til at blive knaldet i gulvet en sidste gang af den udadvendte cowabunga!-vrede, de stramme straight edge-muskler og den generelle slå-på-næven-mentalitet, der egentlig ikke handler nær så meget om politik, som den uindviede måske skulle tro, at disse hidsige metalpunkere har gjort til deres virke. Om det er alle bands inden for powerviolence, der formår at gøre kombinationen af hardcore og metalmusik så legende og festlig og samtidig have succes med at være så brutalt vedkommende, som det nu engang, og nu altså for sidste gang i Danmark, altid har været tilfældet med Weekend Nachos, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Også under koncerten i Ungdomshuset fredag aften mellem klokken tolv og klokken et var der imidlertid lige så meget morskab over vanviddet, som der var vanvid over morskaben. Uanset om det er forsanger John Hoffman, der griber sin agenda som frontmand an med en attitude, der balancerer på den yderste spids af karikaturens dissekerende kniv, eller om det bandets mange primitive nu-metal-lignende Brian-riff, så formår Weekend Nachos lige akkurat, stort set gennemgående, at give vanviddet det ekstra skud adrenalin, der resulterer i fantastiske koncerter. Det fantastiske kommer i særdeleshed til sin ret, når den vanvittige morskab går ned på Ungdomshusets charmerende mindste scene, Dødsmaskinen, der denne aften tilmed havde en gennemsnitspromille, der var helt sin egen.

Hvis man, som det påstås, med 1 % alkoholpromille i blodet både får svækket ens disposition til at være opmærksom, og koncentrationsevnen samtidig afkræftes, må aftenens mindre publikum havde været nærmest pinligt sobre, thi deres dedikation til bandet var imponerende. Størstedelen af publikum var musikken, og i Dødsmaskinens tætte dunst af fordærvede dreadlocks og menneskekroppe, der svedte en hel aftens grindcore-koncerter ildelugtende ud, gjorde stemningen sig ekstra godt.

Det tog dog nærmest længere tid at tage 5A’eren ned ad Nørrebrogade fra Baldersgade ved Bumzen til Dortheavej ved Ungdomshuset, end det gjorde for bandet at spille en hel koncert. Der var angiveligt sat tyve minutter af, men de spillede vist en lille smule kortere. Powerviolence-koncerter skal hellere fungere som repeterende knytnævelussinger af stål uden så meget pis, det forstås. Alligevel ville det formentlig ikke have gjort noget, hvis koncerten havde strakt sig bare ti minutter længere. Måske man blot havde sat næsen op efter mere, netop fordi der var så mange andre ting på plakaten i Ungdomshuset, som man uheldigvis ikke fik med. Selv var man kommet for at se Weekend Nachos og ens stramme fredagsprogram med venner på Bumzen gjorde, at man hurtigt var ude af vagten igen, efter bandets sandsynligvis sidste koncert på dansk jord var blevet sparket afsted med et udråbstegn!