Copenhell '22: Slava Ukraini!
Populær
Copenhell fik Jinjer, Jinjer fik Copenhells velfortjente kærlighed, men vi var meget langt fra noget det kan kategoriseres som en interessant koncertoplevelse.
Ukrainske Jinjer har været gode til at besøge Danmark. Flere koncerter er det blevet til, siden bandet DK-debuterede foran små 150 mennesker på Lygten Station tilbage i 2017 – i forlængelse af udgivelsen af bandets debut ‘King of Nothing’ (2016). Meget er sket siden og aftenens koncert på Copenhell var indiskutabelt den største koncert bandet har givet i Danmark. Hades var umanerligt tæt pakket.
Krigen i bandets hjemland har forståeligt fyldt meget de seneste tre måneder, og man kan ikke andet end beundre kvartetten for ikke at give op. For at stå på scenen i dag kan umuligt være nemt. At forlade sin familie og sine kære i Ukraine, midt i stormens øje, for at tournere Europa tyndt.
Jinjer fik da også Copenhells support at føle. Både i talstærkt fremmøde, interaktion med bandet og masser af energi i pitten. Det var nok lige dele support og et spørgsmål om at se giraffen – og en enkelt blandt publikum, det naturligvis højlydt skulle proklamere sit håb om, at forsanger Tatiana Shmilyuk smed tøjet. Så fik vi da også lige hevet krig, rædsel og død ned på et mere jordnært plan.
Sidstnævnte skal den hårdtarbejdende kvartet naturligvis ikke kritiseres for. Eller dømmes, ligesom bandet heller ikke skal bedømmes for hjemlandets kamp mod Rusland. Vi er her for musikken og den fik vi da sandelig lov til at mærke.
Komplekst og kedsommeligt
Bassen lå dybt og gjorde sit for at suge publikum endnu nærmere scenen. ‘Call Me A Symbol’ indledte dagens sceance i kompleks, progressiv metalcore. Intenst og insisterende med Shmilyuk helt i front, konstant til stede og med en fremragende vokalperformance gennem hele koncerten. Her kan genrens danske indspark på dette års festival, med fordel notere sig, at man godt kan give en stærk vokalmæssig koncert uden et backingtrack.
Resten af kvartetten var mere anonym. Præcist som de var det på Lygten Station for fem år siden.
Teknikaliteterne var på plads. Kompetencerne kan man ikke frarøve Shamilyuks backingband, men det var desværre primært sådan trioen fremstod. Specielt guitarist Roman Ibramkhalilov, der naturligvis også havde nok at se til, bandets tekniske kompositioner taget i betragtning. Specielt ophidseende var det ikke og det var generelt Jinjer største problem. Koncerten var i lange perioder kedelig.
At bas og guitar samtidigt druknede i en mudret lyd, hjalp ikke.
Ud over den noget stillestående performance fra de tre træmænd i baggrunden, er det bare begrænset, hvor mange stærke kompositioner bandet har. Stærke, mindeværdige kompositioner. Ikke ok eller fine numre. Med fire udgivelser i bagagen, seneste et år gammel, har bandet stadig ikke nok numre, til at kunne spille en interessant koncert. ‘Pisces’ er fortsat et af bandets stærkeste kompositioner, leveret flot og indlevende og nok til at sætte ild i pitten, men det er langt fra tilstrækkeligt, når man skal spille en times koncert.
‘Colossus’ fra ‘Wallflowers’ (2021) lukkede Jinjers del af Copenhell og mens bandet fik taget billeder med det talstærkt fremmødte publikum, må man blot konstatere, at koncerten næppe vil blive husket af musikalske årsager.