Copenhell 24: Buldrende læderhunde
Knife har, på trods af deres tyske baggrund, ikke gjort sig synderligt bemærket her i landet nord for. Det skal der rettes op på med masser af speed metal-bangere her på fjerdedagen på Gehenna.
Det har skortet lidt i år med metal af den der særligt firser-skårne slags. Den slags, hvor læderen og nitterne er en obligatorisk del af garderoben. Os med de tilbøjeligheder har typisk enten opsøgt andre festivaler, eller føler os forpligtet til at repræsentere her i dag – ikke nødvendigvis, fordi Knife er det mest centrale band i den aktuelle bølge, men fordi Live Nation ikke gør meget for at profilere denne del af scenen her i Copenhell-regi.
Det hjælper nok ikke meget på den ligning, at fremmødet så heller ikke just er så prangende inden start, som det ellers ofte er på Gehenna. Fu Manchu stoner stadig løs på Pandæmonium, og et kvarter senere går Body Count på på hovedscenen, men sådan er der nu engang mange fristelser denne lørdag.
Det skal ikke lægge en dæmper på udgydelserne i dag, hvor Knife indtager scenen i den velkendte, sorte garderobe til titelnummeret fra sidste års ‘Heaven Into Dust’. “Fire! Fire! Fire!” lyder råbet fra sanger Vince Nihil, som han hylder nedbrændingen af katolicismens råddenskab – et velkendt budskab i disse traditionelt metalliske kredse. Lidt lækkert guitarlir følger i den forrygende ‘Inside the Electric Church’, mens bassist Gypsy Danger lufter sine absurd lange dreads under en intens opbygning med Ferli Coltello bag tønderne.
Det er sådan set alt sammen, som det skal være på de fronter – men igen kommer vi ikke udenom den absurde overdosering af bas i lydbilledet. Trods alt ikke lige så grelt som DVNE for et par dage siden, men stadig er det en fejlvurdering, der i høj grad skæmmer guitaristens andel af lydbilledet. Knife er i forvejen ikke varierede i tonen, med konstante spil på de klassiske speed/thrashede paroler – og det er nu også sejt nok, tag endelig ikke fejl af det. I det større billede er de dog stadig meget middelvaren indenfor den nye bølge af firser-retro-heavybands – måske endda lidt over middel – men i dag føles de, med lydforholdene til rådighed, mere som en middelmådighed på en turné, hvor et sløjt fremmøde resulterer i en aften på rutinen, både for bandet selv og for os som tilskuere.
Nok er Knife seje, men med for få refræner eller andre momenter til at hæve sig over det jævne, bliver det ikke denne koncert, der prenter sig bedst ind på nethinden fra årets Copenhell. En koncert, vi gerne havde ønsket os mere fra, i lyset af fraværet af mange andre speed/thrashede indslag på årets program, men vi tager hvad vi kan få – og håber Enforced har mere held med at få den thrashede nerve ud over rampen her på Gehenna om et par timer.