Copenhell 24: En sejr med energi og hjerte
Madball var årets hardcore-sejrherrer på Copenhell. Efter et par skuffende koncerter fra genrens fremadstormende bands vandt de aldrende newyorkere på ren gejst og spilleglæde fredag aften på Pandæmonium.
I 2023 brillerede Copenhell med et sjældent stærkt kontingent på hardcore-punksiden, hvor Speed, Sick Of It All, Rot Away, Night Fever, End og mange flere leverede til både gamle og nye disciple. En succes, festivalen søgte at videreføre i 2024, hvor bl.a. Zulu og Harms Way formentlig var blandt de mest søgte koncerter for hardcore-segmentet. Så meget desto mere uheldigt, at begge bands, der ellers regnes blandt nutidens bannerførere, leverede koncerter langt under det niveau, man rettelig kunne have forventet.
Med det in mente havde aldrende Madball noget af en opgave at løfte, hvis ikke festivalen skulle begynde at se en smule skuffende ud, i hvert fald for den lyttergruppe for hvem baggypants, breakdowns og de endegyldige historier om livet på kanten af rendestenen er måden at gøre det på.
Nuvel, de aldrende NYHC-punkere med 48-årige og stadig uhyggeligt skarptskårne Freddy Cricien i front som en menneskelig hoppebold af utæmmelig energi, tog udfordringen på sig; kom, så og sejrede.
Bliv ved, bliv ved!
Selvom Madball ikke kan præstere en hitparade som bysbørnene fra Biohazard tidligere på festivalen, Sick Of It All sidste år eller for den sags skyld Criciens storebror Roger Miret og hans Agnostic Front tilbage i 2022, gjorde Madball det nemt at lade sig rive med, ganske enkelt gennem brugen af ren spilleglæde og viljen til at komme ud over scenekanten. Noget, Harms Way havde fejlet eklatant i at gøre på selvsamme scene blot et par timer tidligere.
'Heavenhell' og 'Can't Stop, Won't Stop' blev banket hurtigt af, mens mængden inde foran fik løbeskoene på, og fra affyringen af bandets evergreen 'Set It Off' så man ikke mere af det bølgende hav foran scenen end den enorme støvsky, der som vanligt indikerer, at festen nu er i gang.
Bandet demonstrerede, hvor unødvendigt det til tider kan være at stå og bræge paroler af i et halvhjertet forsøg på at vinde indpas hos tilhørerne, såfremt man bare evner smilet, viljen og har et produkt, der ikke kan andet end opfordre til en energiudladning.
'Down By Law', den lille hidsige 'Freight Train' og 90'er-hittet 'Pride (Times Are Changing)' stod frem som enkelte højdepunkter på en sætliste, der vejede fart, energi og kontinuitet højt, og ikke efterlod plads til store tanker og dybsindig eftertænksomhed. Ikke, at nogen formentlig savnede netop dette. Madball sejrede, fordi de spillede bedst og hurtigst. Det var hardcore, som vor mor lavede den, og det kunne de færreste formentlig beklage sig over.