Helhorses bedste liveoptræden?
PopulærHelhorse er så småt blevet et gennemrutineret liveband, hvilket i den grad stod klart til Copenhell.
2. Djöfullinn Er Danskur
3. Kill Yourself
4. Death Ride
5. Get Drunk, Get Mad, Get Even
6. Black Weed
7. Tonight We Ride
Man skulle ikke tro det, da man så at stålcontainere afgrænsede publikumsområdet foran talent-scenen, men lyden var utroligt nok ganske god. Eller, god og god... "Nyttig" er måske et bedre ord, for den fik i den grad Helhorses musik til at komme til sin ret, fordi den var høj og skramlet på en meget klædelig måde. Scenens størrelse passede også godt til et band af Helhorses størrelse.
Skruede op
Bandet, der spiller en Raging Speedhorn inspireret gang southern hippiemetal, nemlig fik lov at spille ved de lydstyrker som musikken er beregnet til, og som spillestederne, hvor jeg ellers har hørt dem, sjældent slipper af sted med at spille. Godt nok røg nogle af detaljerne i den meget solide og lettere smadrede lyd, men for satan hvor det bare lød fedt alligevel.
Rutinen er tydelig
At bandet skridt for skridt har nærmet sig det gennemrutinerede, kunne man også høre i den på en gang tilbagelænede og energiske hyldest til Riffet, som det bærende i musikken, og samtidig se på nogle musikere, der samtidig havde overskud til at komme ud over scenekanten. Helhorse leverede alt i alt dets måske bedste halve times koncert til dato, og man kan kun håbe på, at det snart rykker en plads op i hierakiet, så det kan få lov at spille i længere tid, fra en ordentlig scene.