Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mjød og bare tæer

Populær
Updated
Mjød og bare tæer
Mjød og bare tæer
Mjød og bare tæer
Mjød og bare tæer
Mjød og bare tæer

Koncertåret 2012 i Pumpehuset blev for alvor sat i gang med et velbesøgt arrangement med metal, folkemusik, mjød og bands som Vanir og Yggdrasil.

Kunstner
Titel
+ Yggdrasil + Faanefjell + Huldre + Heidra
Dato
07-01-2012
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Der var blevet lovet koncertstart klokken 20 præcis, og det løfte blev holdt. De første minutter af koncerten med Heidra måtte anmelderen dog lige tage i køen udenfor. Ærgerligt, men det var stadig med en vis glæde, for det betød jo, at folk havde fundet ud af hulerne derhjemme og bevæget sig af sted til metallisk gilde.

Med fem bands på plakaten (endda for kun en "hund" - red.) kunne man tro, at der ville være lidt sen ankomst fra folk, men der var ganske rigtigt fin opbakning fra start.

Arrangementet foregik i det modificerede Pumpehus, hvilket betød, at det var på den nye scene i stueplanet, hvor der engang kun var bar, indgang og garderobe. Nu lå garderoben i en skurvogn udenfor, og baren var skrumpet ind, men der var masser af øl, mjød og enkelte drinks på kortet, så det gik fint.

Særegen og sej ren vokal

Heidra spillede en omgang metal med masser af keyboard,der gav en tydelig inspiration af folkemusik i sangene, som gerne tog en sviptur mod symfonisk black metal med passende raspende vokal over. Det var dog mere interessant, når forsanger Morten Bryld benyttede sin rene vokal, som var ret unik og et stort plus for at bandet kunne bryde ud af en lyd, som ikke var så frygtelig anderledes end den melodiske black metal i slutningen af 90'erne.

Der var god attitude fra guitaristen på Gibson'en men ellers var indlevelsen fra bandets medlemmer til at overse på trods af god opbakning fra publikum. Musikken blev spillet, men meget mere end en fin eksekvering fik man ikke - bandet nåede ikke langt nok ud over scenekanten.

Det gjorde det næste band med et nærmest ens klingende navn til gengæld: Huldre. Forsangerinden Nanna røg dog lidt ud af rollen som stilsikker frontkvinde med imponerende udstråling, når hun mellem numrene røg ud i fnis og grin. Sandsynligvis i benovelse over en meget varm respons fra publikum, så det var måske nok forståeligt, men alligevel lidt i kontrast til viking/folkemetal-konceptet, hvor tæerne var bare og klæderne nøje udvalgte.

Interessant lydkoncept

Musikken var virkelig spændende. Lidt som Atrocitys fine 'After The Storm' men med en mere nordisk inspiration, så man fik tanker på en metal-inficeret Kari Rueslåttens (ex-The Third and the Mortal) album 'Spindelsinn'. Det var nemlig en fornem vokalpræstation. Bandet med drejelire, fløjte og violin havde bestemt noget at byde på, hvilket gav forståelig applaus og masser af dans. Der blev nævnt, at indspilning af et album var i gang - det skal blive interessant at høre.

Metallen viste tænder

Indtil Vanir skulle indtage scenen var det nu slut med de danske indslag. Eller næsten, for forsangeren i Faanefjell var nu pæredansk. Bissen blev skruet på, og det betød en anden slags ekstase i de forreste rækker af publikummet, for den mere rendyrkede metal blev vel modtaget med masser af mosh og aktivitet. Bandet bød på en relativ klassisk black metal, men tilført symfoniske elementer fra en pc og kor med ren sang. Dertil velvalgte melodier, som holdt sig til aftenens "grand folk metal"-tema.

Faanefjell, som bortset fra sangeren bestod af nordmænd, fik desværre ikke det bedste lydbillede, som var lidt rodet, så elementerne som ikke var typisk højtempo, blacket metal stod ikke helt så lysende frem, og dermed var det svært at høre, hvor det var bandet egentlig skilte sig ud fra så mange andre i viking/blackmetal-genren. Men energien var høj og stemningen god, og derfor blev Faanefjell alligevel et meget velkomment indslag.

Taktfaste reaktioner fra publikum

Yggdrasil var denne aften ikke livets træ, men i stedet et svensk ensemble, hvis forsanger var trukket i det pæne tøj - dog tilsmudstet med snavs og blod. Musikken lagde godt op til at putte en næve i vejret og gå med på forsangerens opfordring til at stemme i et taktfast "Hey! Hey! Hey!". Når han altså ikke havde travlt med den rå vokal eller sin ret specielle rene vokal.

Flere steder leverede guitarerne nogle fede, folk'ede melodier, som gik rent ind, og sammen med et effektivt rytmisk arbejde fik det hovederne i mængden til rykke anerkendende med til musikken. I længden kunne Yggdrasil ikke helt holde gejsten oppe hos et lettere mættet publikum, som havde sørget for, at der var travlt i baren. Og så skulle der jo også være kræfter til at overvære endnu et band.

Sikker fest uden at imponere

Det er altid en udfordring for danske Vanir at stå på scenen hele bandet, for de er mange. Tilbage i september annoncerede Vanir at bandet, der havde to forsangere, nu kun ville have én fremover: Mike forlod bandet, og efterlod Andreas ene om posten. Da denne anmelder tidligere ikke har set den store pointe i Vanirs to sangere, der i hvert fald LIVE lød nærmest ens, så betød dette intet negativt for bandets show.

Bandet var denne aften udsat for yderligere mandefald - formentlig kun midlertidigt - da fløjtespiller og backingvokalist Amanda ikke stod på scenen. Vanir leverede alligevel den vanlige fest, men lyden var heller ikke her så optimal, så Andreas' vokal blev lidt tam og lå måske lige lidt for højt i mixet. Resten af elementerne i lydbilledet gik sådan set fint igennem, men alligevel savnedes en klarere definition i lyden, så det rigtigt kunne rykke.

Publikum var derfor også lidt todelt - de friske, måske berusede, som stadig ville festen, og de som måske havde fået nok af klichéer og gimmics fra folkemusikken - og måske også lidt for meget at drikke. Derfor blev det lidt en hård kamp, hvor Vanir ikke helt sejrede helt ned til de bagerste geledder, selvom hoben nærmest scenen kæmpede bravt for det. Helt så fedt som til Copenhell blev det desværre ikke.

Men hvor var det dejligt at se, at der var så stor publikumsopbakning til arrangementet. En god måde at starte 2012 på og vide, at der sagtens kan laves velbesøgte koncerter uden at det partout skal være med de største udenlandske navne.

Karakterer:
Heidra: 3 ( " target="_blank" title="Heidra">video)
Huldre: 4 ( " target="_blank" title="Huldre">video)
Faanefjell: 3 ( " target="_blank" title="Faanefjell">video)
Yggdrasil: 3 ( &feature=related" target="_blank" title="Yggdrasil">video)
Vanir: 4 (video herunder)