Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RB '23: Snorlige vanvid

Updated
_JD14759
_JD15029
J1001498
_JD22636
_JD14701
_JD22816
_JD22961
J1001445

KEN Mode gav publikum en opvisning i, hvordan en koncert skal leveres - helt uden svinkeærinder.

Kunstner
Spillested
Dato
22-04-2023
Trackliste
1. A Love Letter
2. But They Respect My Tactics
3. The Illusion of Dignity
4. Painless
5. Lost Grip
6. Doesn't Feel Pain Like He Should
7. No Gentle Art
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

Lørdag startede ikke godt. Det kan vi lige så godt indrømme. Pupil Slicer havde fået det forkerte ben ud af sengen, og da koncerten lakkede mod enden, sneg vi os gennem en særlig lille smutvej fra Koepelhals lille scene og ind på den store scene, The Terminal. Og selvom KEN Mode havde fået en - for festivalgængere - umanerligt tidlig programsætning, så var salen pakket, da canadierne lod alle sluser stå åbne for deres fængede, vanvittige og veloplagte noiserockede hardcore.

Sidst KEN Mode havde fornøjelsen af det kræsne kender-publikum på Roadburn ligger så langt tilbage som otte år, og meget vand er løbet i åen siden da. Koepelhal er kommet til, Het Patronaat er forsvundet og de legendariske secret shows på Cul de Sac er også en saga blot. Festivalen har også langsomt men sikkert ændret karakter, men ikke så meget, at der ikke er plads til bands som KEN Mode, der nærmest er almengyldige på disse kanter.

Allerede ved koncertens start var der gnister i luften, da bandet satte gang i en knitrende, pulserende 'A Love Letter', der sendte mindelser tilbage til dengang det detroniserede Daugthers lavede ravage på Main Stage tilbage i 2019. KEN Mode spiller selvsikkert og helt, helt stramt, som om de lader vanviddet rase deroppe på scenen, men dog aldrig mere end at alle kunne finde tilbage til udgangspunktet.

Således fik vi moshet og smadret os hele vejen igennem en kort, men velvalgt sætliste, hvor vi primært fik numre fra deres seneste to udgivelser: 'Null', der udkom sidste år, og som du kan læse anmeldelsen af her, og Loved, der udkom tilbage i 2018.

Der var en bemærkelsesværdig stor repræsentation af træ- og messingblæsere på festivalen i år, og KEN Mode var ingen undtagelse, da de med sig havde Kathryn Kerr på saxofon. Og den fik ikke for lidt, men heller ikke så meget, at den overtog noget. Kerr har siden 'Loved 'været med som gæst ved diverse optrædener, men er nu altså indtrådt som officielt medlem af gruppen, og man kan således fremover nyde hendes pragtfulde dissonante saxofonskrig når man besøger et venue, hvor KEN Mode spiller. Det gav lige det ekstra lille prik over et ellers ret perfekt i, og forstærkede det vanvid, der buldrede lige under den stramme overflade i deres optræden.

'But They Respect My Tactics' fra 'Loved' var en eksplosion i hovedet på det ellers reserverede publikum, og selvom flere helt tydeligt havde en lidt langsom start på dagen (nu var klokken så også kun lidt over 14), så måtte selv de mest stivnakkede overgive sig, og da andet nummer var færdigt, kogte det foran scenen, og det lykkedes KEN Mode at holde salen i kog indtil lukkeren 'No Gentle Art' fik pulsen ned på os alle sammen, så vi kunne gå ud i verden - lidt røde i kinderne, og kun lidt forpustede.

KEN Mode er svaret på alle Daugthers-fans' hunger efter vanvid på scenen, dog uden selvskade. Det var stilsikkert, selvsikkert og stramt leveret. Selvom nye og uprøvede bands er spændende at gå på oplevelse i så kan det også være ret fedt at være til en koncert, hvor der ikke er nogen slinger i valsen. Sådan en koncert var KEN Mode.