VMF19: Så tungt, at det gjorde ondt

_72A0172
_72A0261
_72A0239
_72A0235
_72A0169
_72A0151

Saturnus spillede med musklerne og overbeviste de åbne sind til blytung midnatsmesse fredag i Viborg.

Kunstner
Spillested
Dato
01-03-2019
Genre
Trackliste
1. Rain Wash Me
2. Wind Torn
3. I Love Thee
4. Empty Handed
5. Forest of Insomnia
6. Murky Waters
7. Thorns
8. I Long
9. Christ Goodbye
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Forfatter
Karakter
4

Med Viborg Metal Festivals tre hovednavne placeret solidt til sidst i spillerækkefølgen lørdag var det svært ikke at få fornemmelsen af, at fredag fungerede som opvarmningsdag. Det mestendels danske program skulle lukkes ned af de københavnske doom-legender Saturnus, der har skruet noget op for tour-aktiviteterne i 2019 og således også headlinede Nocturnefest i hjembyen dagen efter. Et faktum, som forsanger Thomas A.G. Jensen med et glimt i øjet begræd, da han forklarede, at han virkelig gerne ville have set Pestilence, som gik på scenen i Viborg lørdag, omtrent samtidig med at Saturnus slog de indledende, tonstunge riffs an i København.

Nuvel, Saturnus indledte fredag aftens koncert på vanlig storladen vis. Svøbt i en dyster og minimalistisk lyssætning rungede den melodiske intro fra ’Rain Wash Me’ ud over publikum, ført på rette vej af den eminent spillende guitarist Rune Stiassny, der nød godt af den fremragende lydproduktion, der prægede hele Viborg Metal Festival. Jensens deprimerede, introverte og underspillede growl fulgte hurtigt efter, og scenen var dermed sat til den dunkle og altomsluttende sorte andagt, der er Saturnus.

For en Saturnus-optræden er vitterligt en oplevelse, man nyder stillestående, henført og hypnotiseret. Det er modsætningen mellem det majestætiske og grænseløst svævende intro-riff i hovedværket ’Wind Torn’, der finder sit modstykke i samme nummers smertende vokaler og tonstunge, gungrende tempo. Det er ubeskrivelig, luftig skønhed og grim, uforløst brutalitet i en symbiose. Mødt midt imellem de to modpoler af Thomas A.G. Jensens små gammelmands-anekdoter og kommentarer mellem numrene, der minder én om, at Saturnus trods alt stadig er menneskelige.

’I Love Thee’, komplet med sjæleknusende breakdown fulgte, inden ’Empty Handed’ blødte det knugende mørke, der havde bredt sig i salen, en lille smule op. Og Viborgs festivalpublikum lod sig langt hen ad vejen bløde op. Mens nogle få sivede ud af salen, blev størstedelen af fredagens publikum stående til den bitre ende, hvor de blev budt på såvel det endnu uudgivne nummer ’Thorns’ som de to afsluttende Saturnus-klassikere ’I Long’ og ’Christ Goodbye’.

Saturnus var et aparte indslag på en dag, der var præget af mere tempofyldt og positivt stemt folk-, power- og thrash metal. Og selvom en ni numre lang messe med Saturnus kan være en sjælelig prøvelse for den uindviede, var københavnernes musikalske magtdemonstration i spændingsfeltet mellem det yndige og det skånselsløse en ganske glimrende måde at lukke festivalens første dag. Den musikalske mæthed hang i lokalet efter en mere end godkendt opvisning i doom-metallens fortræffeligheder, når den skal gøre allermest ondt.