Stilhed efter start

Populær
Stilhed efter start

Rutinerede Sourvein havde fået æren at åbne Roadburns Main Stage med deres klassiske doom-sludge. Desværre forblev æren helt deres. 

Kunstner
Spillested
Dato
10-04-2014
Genre
Trackliste
1. Blessed
2. Emerald Vulture
3. Witch Rides Out...
4. Heart of Ebon
5. Nightwing
6. Septic Werewolves
7. Doldrums
8. I... Vigilante
9. Imperial Bastard
10. Forthwind
11. Gemini / Fangs
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
1

På papiret er Sourvein det helt rigtige navn at få til at åbne Main Stage på festivalens førstedag. Bandet har netop haft 20-årsjubilæum og leverer en mægtig omgang sludge-drevet doom metal - en af festivalens foretrukne genrer - af så tung, ond og dejligt faldefærdig en støjkaliber, at det halve sandsynligvis havde være nok for de fleste. På den anden side havde det halve helt sikkert været for lidt for Roadburn, der jo gerne foretrækker musikken mere ekstrem end de fleste. Men det, som Sourvein her diskede op med, var alligevel langt fra nok. Det var faktisk helt umuligt at leve sig ind. Med solide forhenværende medlemmer som Weedeaters Dixie, Jimmy Bower fra Crowbar, Liz Buckingham fra Electric Wizard og Henry Vasquez fra det nuværende line-up af Saint Vitus, er der ellers masser af solid musikalitet at hente fra bandets bagkatalog. Det solide druknede dog desværre på en scene, der var alt, alt for stor til bandet, som derfor aldrig nåede ud over scenekanten.

Det er ellers ikke, fordi bandet i form af "Mr. Sourvein", T-Roy Medlin, ikke har en frontmand af karismatiske proportioner. Som en overvægtig biker-udgave af Axl Rose går T-Roy rundt på scenen, omkring sig selv, mens han henholdsvis growler indfølt og hiver flirtende op i sin t-shirt for at blotte sig - i øvrigt en t-shirt med et motiv af Mike Boone, bandets forhenværende bassist, der døde sidste år efter en koncert i USA.

Men der skal nu engang mere til end karismatiske forsangere og tung doom for at imponere. Havde man oplevet Sourvein en tætpakket aften på Loppen, havde det formentlig været en noget anden oplevelse at være i selskab med bandet, men at lytte til tre kvarters generiske riffs, der i højere grad er funderet på en tung produktion end på de egentlige riffs, ja, det virkede som en ret umotiverende åbning på festivalen.