Support Our Scene Fest 2022 - fredag
Mens nogle var i Norge og se Enslaved, Emperor og Mayhem i Grieghallen og andre oplevede Slipknot skyde den af på Wacken, startede en af Danmarks mindre festivaler i Fredericia. Support Our Scene Fests andet år blev skudt i gang i Tøjhusets perfekte lokaler.
Fredag
Klokken er 18.00, jeg sidder på en café og får en gang bresaola. Familien ved siden af mig taler sagte, og deres yngstemand har godt gang i sin mobiltelefon. Havnen er fyldt med rødblussede bådejere i polo og hyttesko, nogle med rosé i glasset, andre uden. Indimellem blander der sig en anden type ind i billedet, målrettede, sortklædte gutter og gutinder med høkerøl i skridt mod Gothersgade. Jeg får drukket ud og tilslutter mig forsamlingen.
Tukatukas fra Réunion island går på klokken 19.00 og med sig har de en sprudlende virkelyst, der efter et par numre har formøblet sig over i publikum, som tæller omkring 30-40 stykker. Energien er god og forsangeren kommer godt ud til publikum, der i sig har kendere og tydelige aficionados. Bandets blanding mellem glad punk og de mere svævende, udsyrede passager er en perfekt start på årets festival.
Københavnske Hearteater og deres post-hardcore er inden koncerten et ubeskrevet blad for mig, og de går på scenen med en super veloplagt energi. Forsangeren bruger hele scenen og ender i spærrene over den gamle bygning. Super fed energi, og perfekt førstegangsoplevelse for mig selv.
Lige på og hårdt går Nexø på klokken 21.00. Gulvet er halvt lammet og skal lige synkronisere med energien, hvilket heldigvis ikke tager lang tid. Syntes man ikke i forvejen at Nexø er et af Danmarks bedste punkbands, kunne denne koncert sagtens være den oplevelse, der lavede om på det. Lidt snak og shout out fra scenen til dem af os med depression eller angst bliver det også til. En sprængt streng og tekniske problemer tager ikke pusten fra folk, og som bekendt går tålmodighed og punk hånd i hånd. Der bliver slåsset og danset på gulvet, som der skal, og Nexøs koncert bliver sammen med Hearteaters førstedagens bedste oplevelser for undertegnede.
Da Galge går på er det tydeligt at publikum nu har haft tid til at frekventere baren mere end en gang - det er sjældent dårligt for en stemning, og klokken er da også slået 22.00. Folk er fra start stillestående men kommer lige så stille i gang i den godt fyldte sal. Trommeslageren lægger sig lækkert og tungt tilbagelænet på beatet, og bassen resonerer voldsomt og godt i huset. Når forsangers vokal bliver dyb, er den helt aldeles modbydelig. Jeg selv har ikke den vildeste oplevelse, måske lægger genren sig uden for aftenens tidligere program, men i den efterfølgende pause bliver det gjort mig tydeligt, at det er der andre, der har.
De lokale gutter i Deadnate har æren af at være fredagens sidste band, og det er en godt fyldt sal, der tager imod bandet, der fra start spyr glohed magma ud over publikum og Tøjhuset. Det er på dette tidspunkt af aftenen et velkomment frisk og firkantet lydbillede, der her bliver serveret. Melodien lægger sig på salen, og der skåles og moshes. Deadnate er et tight og velspillende band, der sagtens kan tage deres produkt over grænsen og ud i verden under de rette forhold og omstændigheder. Måske især med større afstand til andre større bands med et familiært lydbillede. Lydtrykket er godt, voldsomt og måske en anelse overkill, salens størrelse og mængden af publikum taget i betragtning. Det skal man dog ikke brokke sig over. Velkendte og klassiske billeder til metalkoncerter som ham gutten der har købt 341 fadøl i baren og nu forsøger at finde sit slæng i crowden begynder at udspille sig, og det begynder desværre at tynde lidt ud i folk hen ad aftenens ende. Jeg selv er kommet dertil, hvor en smule mad ikke ville være ufornuftigt, og fordi jeg selv er fra provinsen, ved jeg at man netop i provinsen får pizzaslices med creme fraiche-dressing, og sådan et skal jeg have! Jeg har ikke fået det i evigheder. Man kan rynke på næsen af det, men vi rocker det nu fint herude.
En varm fredag aften i Fredericia lakker mod enden og med buzz og susen for ørerne finder jeg tilbage og får løst gåden om, hvordan man kommer ind på det på overfladen hermetisk lukkede hotel. Nøgleordet går netop hen og bliver nøgle.