WOA'16: Thrashy Tsjuder
Populær
Tsjuder har oplevet deres anden ungdom i årene efter gendannelsen for seks år siden, og på Wacken Open Air 2016 gav de publikum vished for, at det er fortjent.
Tsjuder er et af de her norske bands, der blev dannet i kølvandet på de kontroversielle hændelser, der fandt sted i Norge i de tidlige halvfemsere. I 1993 satte bassist og forsanger Nag sig ned med de andre originale medlemmer og tænkte, at hvis Mayhem, Burzum, Darkthrone og Emperor kan lave sort musik, så kan de da også.
Syv år senere, da bølgerne havde lagt sig, enkelte var blevet dræbt og et par personer sat i spjældet for mord, udkom Tsjuder med deres debutalbum ’Kill for Satan’, der titelmæssigt meget direkte refererede til datidens udskejelser. Det blev fulgt op to år efter med ’Demonic Possession’ fra 2002, og igen to år senere blev det til ’Desert Northern Hell’. Desværre opgav de ævred i 2006, men i efteråret 2010 begyndte Tsjuder igen at røre på sig, og så blev de sørme bekræftet til Wacken Open Air i 2011, hvor vi så dem på præcis samme scene, som vi skulle se dem i år.
Dengang skrev vi:
”De har nogle fede grooves i deres musik, og det gør det nemt for publikum at rocke med, også selvom man måske ikke lige kender alle sangene, eller sågar har mulighed for at dechifrere dem fra hinanden.
Det betyder ikke så meget for hverken Tsjuder eller publikum. Her er det stemningen, der er afgørende. Det skal være koldt, hadsk og ondt. Og det er det.”
Fem år senere gælder det stadig. Tsjuder er dejlig thrashy i deres lyd, og det har heldigvis ikke ændret sig. Det vidner pladen ’Antiliv’ fra 2015 også om. Omvendt kan man sige, hvis man har set Tsjuder før, så er der ikke mange overraskelser gemt i en koncert med dem. De hylder stadig stilen med corpse paint, som de altid har gjort, og er således med til at sikre den kunstneriske arv efter de store forbilleder.
Højdepunkterne var, som altid, fristes man til at sige, da de spillede ’Antiliv’, ’Ghoul’ og ’Beyond the Grave’. Tsjuder leverede det, der på nydansk kan kaldes black n roll og slap hæderligt fra det. Desværre ikke på helt samme høje niveau, som da de gæstede Roskilde Festival tidligere på sommeren.