Kvalitet for en dødshund

Kvalitet for en dødshund
Det ottende album fra brasilianske Krisiun er også bandets bedste, mener Casper Villumsen om "AssassiNation" Der er ikke meget samba over den brasilianske trio her – en smule percussion hist og pist kommer tættest på, men altovervejende er det et rendyrket dødsmetalangreb, som ”AssasiNation” byder på. Pladen er udover at være pakket i knivskarp lyd spækket med masser af staccato-riffs, der konstant gør at lytteren ikke får hvile, men må headbange eller få nervøse krampetrækninger.

Brasilianerne er gamle i gårde, og vælger også på denne skive at gå den velkendte vej, der skam virker glimrende, men heller ikke byder på noget som Morbid Angel, Deicide og Cannibal Corpse ikke tidligere har præsteret. Alligevel skal der ikke herske tvivl om, at trioens ottende cd-udgivelse er deres bedste, og at bandet ikke skal overses af tilhængere af den gamle skole.

Guitarist Moyses Kolesne krøller guitaren grundigt og til tider som en anden Trey Azagtoth fra Morbid Angel, mens brormand Max konstant tæsker lilletrommen og sammen med et ondt brøl fra bassist og vokalist Alex går det hele op i en højere enhed. Bestemt kvalitet for en dødshund. En lille bonus er afslutteren - en meget beskidt og grum version af Motörheads "Sweet Revenge".

Kunstner
Titel
AssasiNation
Distributør
Karakter
3