Kort og Godt, pt II

EP’erne er musikkens svar på en chokoladekalender. En lækkerbisken, men kun én mundfuld af gangen.

Tid til endnu et spadestik i musikkens muld og en kort opsamling af alle de EP’er, vi ikke har fået anmeldt på hel spalteplads, men som alle sammen har noget lækkert at byde på. Der er rigeligt i denne omgang, men vi strækker os også helt tilbage til februar. Vi har ikke travlt her på magasinet, det er tydeligt at se.

Knocked Loose – A Tear in the Fabric of Life

Den her er næsten pinlig. Vi burde have brugt en masse tid på "A Tear in the Fabric of Life", da den udkom i oktober. Den er nemlig vanvittig god. Hardcorekvintetten fra Kentucky har udgivet lidt af en genistreg med den her genrevridende perle af en EP, der spiller rollen som appalachisk mareridtsradiostation til perfektion.

De små samples af blandt andre Beach Boys udsat for fm-støj skaber en mørk og skummel stemning, blot for at flænses i stumper af de rå riffs og Bryan Garris’ skærende vokal.
Knocked Loose formår at samle elementer fra nær og fjern og udsætte dem for en grotesk hardcorebehandling på en måde, der burde banke dem ind på lystavlen for alle fra nær og fjern.

Saħħar – Mexxej ta' Laħam Mejjet


Sidste år var vi rimelig meget oppe at ringe over maltesiske Saħħar. LP’en ‘Tiġrif tal-Ġnus’ fik topkarakter og vi havde en meget spændende samtale med manden bag.

Nu, næsten præcis et år senere, er enmandsprojektet klar med ny udgivelse, denne gang EP’en "Mexxej ta' Laħam Mejjet", der ifølge kunstneren er den sidste af de symfoniske udgivelser, han har skrevet. Og det siger ikke så lidt. Hvis man er glad for Emperor og lignenende keyboardbårne symfoniske black metal-bands, er "Mexxej ta' Laħam Mejjet" lige på. Der er masser af store armbevægelser.

Rorcal & Earthflesh – Witch Coven


Rorcal er kriminelt oversete, og efter udgivelsen "Muladona" fra 2019, burde de have fået væsentlig mere opmærksomhed, da den er intet mindre end fremragende. Musikken veksler mellem mildt dronende og hårdt sludgende og fanger den rædselsvækkende atmosfære i Eric Stener Carlsons roman af samme navn perfekt.

"Witch Coven" er en slags split mellem selve bandet og deres tidligere bassists nye projekt "Earthflesh", og krydsningen mellem den mere elektroniske støj i sidstnævnte og Rorcals meditative og buldrende sludge er skrækindjagende.

SYL – giv op/sang 1


Et nyt dansk post-hardcore-projekt har set dagens lys i SYL, der ud af likørtåger og tåbelige tatoveringer sender et isnende frisk firserinspireret pust ind i den ellers livligt voksende scene.
Der er rigeligt med overdrive på guitaren og skinger atonalitet i vokalen, der alligevel formår at ramme plet. En plade følger næste år, og det er godt, for ‘giv op/sang 1’ giver blod på tanden.

Omsorg – Vast Emptiness, Nothing Holy


Vi har efterhånden danset om den varme grød med Omsorg temmelig længe. Vi har anbefalet dem, fremhævet dem, nævnt dem og gjort nærmest alt andet end at anmelde deres musik.
Bevares, det er ikke uden grund. Der er desværre kun to tracks på deres debut-EP "Vast Emptiness, Nothing Holy", der ikke desto mindre byder på helt fremragende post-hardcore/screamo straight outta dobbelt-A. Følelserne er uden på tøjet og energien er stærk.

Regarding Ambiguity x Demersal


Vi har faktisk behandlet denne EP forbigående tidligere i år, da vi anmeldte Demersals solo-EP ‘Death Routines’. Da fremhævede vi splitten her som noget særligt, og det er den også. Regarding Ambiguitys kombination af melodiøsitet i riffingen og aggressiv melankoli i vokalen berører noget særligt, og det føles nærmest, som om man når en art harmoni i orkanens øje. Både Regarding Ambiguity og Demersal rammer i plet på hver deres halvdel, og det er svært at nøjes med de fire tracks.
Hidsigheden hos Demersal balanceres også bedre her, end den gjorde på "Death Routines". og viser hvorfor vi var så vilde med "Less", da den udkom.

Lingua Ignota – Agnus Dei & Epistolary Grieving of Jimmy Swaggart


Lingua Ignota er så arbejdsom som nogensinde og udover LP’en "Sinner Get Ready" og den digitale udgivelse "The Heart of Man", der bød på klaverudgaver af materiale derfra, har Kristin Hayter også udgivet EP’erne ‘Agnus Dei’, der udover et cover af Iron Lungs "Sexless", også byder på fortolkninger af Händl og Bach, hvilket i sig selv må siges at være interessant. "Epistolaty Grieving of Jimmy Swaggart" handler derimod om Hayters breve til den skandaleombruste tv-præst Jimmy Swaggart, krydsklippet med samples fra hans tilståelse af de mange sexskandaler han har været involveret i.
Det er dybt og stemningsmættet og handler i højere grad om budskab end musik, som hun selv fortalte ved udgivelsen.

Lingua Ignotas EP’er skiller sig ud fra resten, da de i højere grad lader til at fungere som en slags musisk dagbog, som lytterne kan få indsigt i, fremfor hele værker, og det er en interessant anvendelse af formatet.


Militairie Gun – All Roads Lead to the Gun I & II


Vi har tidligere beskæftiget os med Regional Justice Center, et band Briller af Stål er endog meget begejstret for. Nu har frontmand Ian Shelton besluttet sig for at finde afløb for de lidt mindre knusende melodier, og i Militarie Gun flex'er han sine indiemuskler for at give os to bud på en noget mere melodisk hardcore, der leder tankerne hen på Rites of Spring og den øvrige tidlige emoscene.
Sheltons ærligt talt grimme vokal spiller op mod en kuriøst mild guitarside, og skaber derved det spænd, vi elsker at fremhæve, når der tales emo. Det er spændende og velspillet og de to EP’er skaber tilsammen et ret interessant værk. Vi krydser fingre for, at den gode Shelton bliver lige så produktiv til næste år.