Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Helmet - ”Monochrome”

Populær
Updated
Helmet anno 2006 Page Hamilton genoplivede i 2004 Helmet, og udgav ”Size Matters”. Dette var på trods af, at han selv gennem længere tid havde insisteret på, at der intet Helmet var uden bassist Henry Bogdan og trommeslager John Stanier (der har markeret sig hårdt bag tønderne i Mike Patton-projektet, Tomahawk). Det store label Interscope havde tiltro til Hamilton, og der kom da også et ganske udmærket resultat ud af strabadserne, samtidig med at Helmet gav en magtpræstation af et opvarmningsshow for Slipknot og Papa Roach i KB Hallen på en junidag sidste år. Formentlig pga. ”Size Matters”’s skuffende salgstal er Helmet nu havnet på det anonyme Warcon-selskab. Men det er Page Hamilton såmænd ikke blevet en mindre hidsig eller dårligere sangskriver af. Åbneren ”Swallowing Everything” tager faktisk tråden op, hvor ”Aftertaste” slap, mens ”Bury Me” trækker sig af sted i et hypnotiserende tempo. Titelnummeret er sågar et sært men klart skridt væk fra Helmets ”normale lyd”. Men bortset fra nogle få overraskelser på første halvdel af albummet, så glider anden halvdel ud i tomgang og ørkenvandring, så Helmets nye udspil lider af samme problem som Lamb of Gods: Der er ikke rigtig noget nyt at komme efter. Man skal virkelig være konservativ fan, hvis man kan falde ned af stolen over det her. Desværre. Det lyder som om, Page burde overveje at blade videre til næste side, og sparke hjelmen tilbage i graven igen i stedet for at sode navnet mere til…

Kunstner
Titel
Monochrome
Label
Distributør
Karakter
3