Grum, atmosfærisk lethed
Populær
Fem ud af seks medlemmer er tidligere Saturnus-medlemmer, men selvom A Sun Traverse absolut vil appellere til Saturnus' fans, så trækker ep'en både i en mere rå retning og har en mere atmosfærisk kulisse.
The Meadow
Dane, Darkness Dance
The Autumn of Fall
The Harvest
A Sun Traverse vil næppe møde mange anmeldelser af debut-ep'en, hvor Saturnus ikke vil blive nævnt. Den indlysende første grund er, at bandet består af seks personer, hvoraf de fem har været med i Saturnus. De var det endda samtidig, da 'Veronica Decides to Die' blev skrevet. Den sjette person er Michael Andersen, der kendes som rutineret frontmand og leverandør af rå vokal og growls i bands som Thorium og Withering Surface.
Den anden grund til at skrive Saturnus i anmeldelserne af A Sun Traverse er musikstilen som er doom/death med store keyboardflader, som de tidligere kolleger netop også gør det i den dag i dag. Anders Ro Nielsen, der var med i Saturnus fra 1993 til 2009, er også en væsentlig årsag til det. Ep'en, der blot hedder 'A Sun Traverse', består af tre fulde sange og et par instrumentale intermezzoer. Specielt på den instrumentale 'The Meadow' synes Anders Ro Nielsens klaverspillestil at træde igennem, og det lyder her ganske meget som Saturnus.
To vigtige parametre
På de regulære numre har A Sun Traverse dog smidt mere i puljen, så det ikke længere er fair kun at nævne Saturnus. Dette er ingen kopi. For det første er guitarlyden virkelig grum. Overraskende ond, så der uden problemer kunne spilles brutal dødsmetal med samme tone. Ovenpå ligger keyboardfladerne, der er krystalklare som en skyfri vinternattehimmel i de norske fjelde. Det er smukt, og det bliver atmosfærisk på en meget elegant, let facon. Der er sågar passager, hvor der anes en storhed som på Dimmu Borgirs gennembrudsalbum 'Enthrone Darkness Triumphant'. Uden at A Sun Traverse på nogen måde kan kaldes symfonisk black metal.
For det andet er der Michael Andersens vokal. Hvis man har savnet hans brutalitet som i Thorium, så er der noget at komme efter her. Der er ingen snakke- eller hviskevokal. Til gengæld får man fuld smæk på growlet, og mixet gør et formidabelt arbejde med at få blandingen af grum lyd og atmosfærisk lethed til at lyde naturlig. Der er et par steder, hvor tankerne ledes hen på Withering Surface, selvom Michael Andersen ikke har været med i sangskrivningen. I nummeret 'Dance, Darkness Dance' er der en sekvens med en lysere, halvskrigende vokal, der minder om stilen på flere Withering Surface-udgivelser. Og så er der den overraskende åbner, der er mere uptempo, end man skulle tro, når der nu er snakket så meget om doom i denne anmeldelse og i bandets egen genrebeskrivelse. 'Still Shining's åbningsriff kunne godt minde om noget fra Withering Surfaces debutalbum.
Ep'en er en spændende introduktion til bandets univers, og man kan kun håbe, at et fuldt album fra bandet vil blive lige så interessant.
A Sun Traverse spiller fredag aften på Beta i København i anledning af udgivelsen. Med sig har de Altar of Oblivion (deres seneste udgivelse er anmeldt HER).