Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Afventende styrke

Populær
Updated
Afventende styrke

Mere kvalitet, mindre kvantitet - og hvordan 50 minutter kan føles som rigtig lang tid.

Kunstner
Titel
Awaiting Dawn
Distributør
Trackliste
Prelude
Awaiting Dawn
Betrayal
Witch Of Prophecy
Into Cursed Lands
The Eyes Of Giants
Wolfborn
The Power Of Gods
Harbinger Of War
Karakter
3

Efter en lidt lunken oplevelse med Heidra på Copenhell har jeg været lidt spændt på, hvordan de tager sig ud på cd. Jeg er ikke den helt store vikingepower-nørd, men jeg værdsætter genren og især bands som Amon Amarth og Ensiferum.

Heidra ligger tættere på Ensiferum på skalaen, og der er tydelig inspiration fra den finske afdeling af folk og power metal. Men hvor finnerne laver storladen dramatisk musik med et snert af det folkede, så er der lige ikke så meget slag i Heidra.

Albummet starter med en intro, der på sin vis sætter stemningen, men ikke i nogen voldsom grad. Herefter følger  titelnummeret, og med et titelnummer er det vel fair - især i denne genre - at forvente store armbevægelser og et nummer, man kommer til at huske. Problemet er, at det eneste memorable er de to hovedmelodier, der gentages ud i det uendelige på en sang, der er alt for lang. Hvilket er et generelt problem på albummet, der gennemgående er plaget af unødvendig repetition. Det er monotont og virker meget uinspireret.

Det er ærgerligt, for melodierne er i og for sig meget gode, og der er også sange, der virkelig er fede. For eksempel ‘Power Of The Gods’, hvor riff- og omkvædsgentagelserne bruges mere effektfuldt med modulation til sidst. Det er et standardtrick, men det virker.

Musikken mangler overordnet også at være mere progressiv, igen i forhold til monotonien. Et nummer, jeg virkelig fik håb for, var ‘Witch Of Prophecy’, der bevæger sig ud i noget lidt tungere og mere brutalt og har et superfedt skift lidt over halvvejs i sangen - der så desværre ender med noget forfærdeligt rod af en mudret guitarsolo, inden der vendes tilbage til den typiske guitar- og keyboardlyd.

Doven produktion

Fornævnte eksempel på dårlig lyd er det grelleste eksempel på en lidt haltende produktion, men der er også andre elementer, der virkelig irriterer. Især det keyboard. Keyboards er i de fleste metalgenrer en smagssag, men i lige det her tilfælde har de deres naturlige plads, som jeg har al respekt for. Jeg husker også at have set Heidra beskrevet som et symfonisk band, og kan også se idéen i kompositionen. At keyboardstykkerne og selve lyden så er så gudsjammerligt kedelige, tvinger mig til højlydt at konstatere, at nej, det her er overhovedet ikke symfonisk musik. Tankerne ryger mere hen i retning ad de Casio-keyboards, man spillede på i folkeskolen. Den low budget-prægede stil ville gå an i black metal regi, men man forventer simpelthen mere pondus af et band, der ellers associeres med avancerede bands som Wintersun.

Et andet element, der nager, er trommelyden, der er lidt for poleret med tydeligvis triggede tammer. Det bliver for plastikagtigt, hvor det burde lyde organisk, og det giver sammen med keyboardet et dårligt indtryk.

Lyspunkter

Overordnet har jeg problemer med alt fra musik til produktion, men alligevel er der en kerne af noget virkelig godt på ‘Awaiting Dawn’. Forsanger Morten Bryld råder over en fantastisk varieret stemme og rammer virkelig godt på alt fra screams til spoken word. Derudover er der som før nævnt virkeligt gode melodier, og sange som ‘The Eye Of Giants’ og ‘Power Of The Gods’ er decideret fede. Når Heidra rammer rigtigt, er det med rationering af gentagelser og et mere intenst udtryk. Det er også derfor, jeg ender med at være overordnet skuffet, for intensitet burde være en selvfølge når man har med power metal at gøre, men det er desværre en mangelvare hos Heidra.

Komponenterne er der, og hvis jeg sammenstiller koncerten på Copenhell og albummet ‘Awaiting Dawn’, så er det udmærkede musikere og godt materiale. Det er også derfor, at albummet alligevel kommer op på 3 i stedet for 2 ud af 5, for der kvalitet at spore, når kvantiteten (i form af alt for lange sange) ikke tager over. Men der skal strammes godt og grundigt op på kompositionerne, valget af lyd og produktionen. ‘Awaiting Dawn’ er ikke en slagkraftig power metal-plade, og ingen er til halvhjertet power metal.