Bøllebank og billige gyserfilm
Britiske bølleblackthrashere hærger løs til højre og venstre. Lever de op til alle metalklichéer? Ja da. Og tak for det.
2. Strange Companion 03:44
3. Fiend in You 03:19
4. Like a Beast 03:36
5. Obscene Cult 03:44
6. Denied by the Reaper 02:34
7. Harlot’s Spell 05:06
8. Return of the Axe 03:18
9. Gallows Eve 01:07
Der er gået seks år, siden Aggressive Perfector sidst udgav et album. Og siden jeg anmeldte dem dengang, er min tilværelse ikke blevet mindre småborgerlig. Mere end to genstande i hverdagen er en sjældenhed. Det er mere end én også. Faktisk vælger jeg tit en alkoholfri øl til maden. Op hver morgen klokket 6.15 for at kunne nå hele morgenritualet og få de nu to børn op og i henholdsvis skole og vuggestue. Så orker man ikke at have sovet dårligt. Og det gør man, hvis man får mere end to genstande. I weekenderne går jeg sjældent ud længere. Hvem gider passe børn og vaske tøj og rydde legetøj op og gøre rent med tømmermænd? Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været udsat for passiv rygning, og hvis jeg skal kunne spille en fodboldkamp i weekenden, går dét alligevel heller ikke, for så falder jeg da først igennem over for de unge mennesker, man spiller imod. Og man skal jo også kunne koncentrere sig nok til at lave madplan, købe ind. Og skulle man alligevel have børnefri, er der ikke meget sjov ved at have været ude at buldre, når man alligevel vågner klokken 6.
Heldigvis findes britiske Aggressive Perfector og kan udleve ens drømme for en. På deres andet fuldlængdealbum, 'Come Creeping Friends', lyder de, som om de har siddet på værtshus i hele den mellemliggende periode og kun har afbrudt bajerdrikningen for et rask lille slagsmål eller en tur på knallert for at lave bøllestreger og køre for stærkt. Den mere prosaiske virkelighed er nok snarere, at de har haft travlt med black metal-bandet Wode og, for trommeslager Intimidators vedkommende, de ligesindede bøller i desværre opløste Heavy Sentence.
Eller også har de brugt tiden på at se billige gyserfilm, for teksterne handler ikke om andet end morderiske galninge, sataniske ritualer med letpåklædte damer på kirkegårde, sindssygehospitaler og al den slags. Ligesom på debuten. I det hele taget er der ikke meget ændret siden debuten. Men ligesom mit liv skønt stort uændret er blevet mere småborgerligt, er Aggressive Perfector skønt stort set uændrede blevet lidt mere skarptslebne, lidt mere catchy, synes at have lidt flere leads, lidt mere bølleattitude.
De virker stadig, som om de har hørt både Venom, Tank, Motörhead, Exciter og egentlig også Desaster, med en sans for melodi lånt fra den klassiske metal og en sner af black metal. Tempomæssigt er vi mest i omkring en knallert, der kører for hurtigt, men på 'Obscene Cult' bliver det mere doomy og atmosfærisk (den stjæler også skamløst fra Candlemass' 'Bewitched'). Uden at det dog ligefrem virker, som om læderjakken er blevet skiftet ud med en kutte. Eller sendt til rens, for den sags skyld. Det er beskidt, det er råt, det leder efter nogen at slås med.
Og det er utroligt velgørende at høre 'Come Creeping Fiends', der med sine kun cirka 30 minutter uddeler mange tørre tæsk på kort tid. Så pur en metalånd er sjælden i vore dage.