Lækker britisk smeltedigel
Wode har med 'Burn in Many Mirrors' begået en perle af black metal, hvor andre genrer også kigger frem og gør det til en lyttervenlig oplevelse.
2. Serpent's Coil
3. Fire In The Hills
4. Sulphuric Glow
5. Vanish Beneath
6. Streams Of Rapture (I, II, III)
Britiske Manchester er mere og andet end fødeby for bands som Oasis, Bee Gees og Morrissey – ja, vi ved godt, vi her udelader ret mange bands, der stammer herfra, men listen skal jo stoppe et sted – og det – de? – der fodboldhold. De er også hjemsted for Wode, der spiller black metal og alt mulig andet og gør det virkelig godt på deres nye plade 'Burn in Many Mirrors'.
Wode startede tilbage i 2010 som duo og på deres debutplade 'Wode' fra 2016 var de blevet en trio. På den opfølgende 'Servants of the Countercosmos' fra 2017 var Wode så udvidet til fire mand stærk, og det er de stadig her i 2021, hvor de smider deres tredje album på gaden. Det har fået titlen 'Burn in Many Mirrors', og det er seks herlige black metal sange, hvor der også stjæles med arme og ben fra et hav af andre genrer. Og det virker!
Denne smeltedigel af genrer starter allerede på den første sang 'Lunar Madness', hvor der er masser af klassisk heavy metal, og det riff-baserede fortsætter på 'Serpent's Coil', og på 'Fire in the Hills' er der både NWOBHM, klassisk black metal fra Norge og kor-stemmer på omkvædet. Wode leger i den grad med genrerne og det er lækkert at høre på.
Der er inspirationer fra både Dissection, Immortal og måske endda en snert af Dimmu Borgir over nogle af deres orkestreringer, mens thrash, NWOBHM og speed metal også kigger frem i krogene uanset hvor man kigger eller lytter hen. Tag bare det kødfyldte riff i 'Sulphuric Glow'. Der er god afstand mellem fødderne, og knæene er bøjede, når der hugges igennem på spaden. Den stil fortsætter på 'Vanish Beneath'.
At Wode er glade for de mange forskellige stilarter er måske ikke så underligt endda. To af medlemmerne spiller også i Aggressive Perfector, som udgav debutpladen 'Havoc at the Midnight Hour' tilbage i 2019, hvilket kan være med til at forklare de fire år fra 2017 og frem til nu, der gik mellem den forrige plade og 'Burn in Many Mirrors'. Her på denne plade er der da nu også hele tre medlemmer af Aggresive Perfector med, som ja, spiller thrash og er opkaldt efter det der band, vi alle godt kender.
Wode er selv klar over, at det her er kulminationen på et årti i undergrunden og er ikke bange for selv at erklære, at det her er deres bedste værk til dato. Det er svært at være uenig i. Forgængeren blev hyldet og 'Burn in Many Mirrors' fortjener endnu større opmærksomhed. Wode mener selv, at hvis man er fan af blandt andet Watain, Absu, Enslaved og Necrophobic, så er der noget at komme efter her. Det kan vi trygt bekræfte.
Tag bare den afsluttende 'Streams of Rapture', der i næsten ti minutter viser Wode fra samtlige facetter og med syvtommersøm nagler dem fast til lytterens hukommelse.
Coveret er af argentinske Santiago Caruso, der mest er kendt for at lave bogomslag men også har enkelte plader bag sig. Pladen er indspillet i NØ Studios i hjembyen Manchester hos producer Joe Clayton, og til mastering har man hyret svenske Magnus Lundberg, der udover sit arbejde bag knapperne nok er mest kendt for at være guitarist i Cult of Luna.
Det vil være en hån mod fans og band, hvis ikke det her band kommer ud og spiller på de store festivaler. Potentialet er til at tage og føle på. Lyt til 'Burn in Many Mirrors' før din nabo. Du vil ikke fortryde det.