Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Studehandel eller naturlig udvikling?

Updated
Studehandel eller naturlig udvikling?

Med Danny Worsnop tilbage i front siger Asking Alexandria for alvor farvel til den musikalske  fortid.

Titel
Asking Alexandria
Trackliste
Alone In A Room
Into the Fire
Hopelessly Hopeful
Where Did It Go?
Rise Up
When The Lights Come On
Under Denver
Vultures
Eve
I Am One
Empire (Feat. Bingx)
Room 138
Karakter
4

Fra tid til anden er det nødvendigt at starte forfra. Eller i det mindste revurdere ens verdenssyn. Få ny inspiration og tage det næste skridt fremad. Musikalsk kan en sådan genstart antage mange former og have mange konsekvenser. Hyppigt handler det enten om udskiftning af bandmedlemmer eller en musikalsk ændring. Det sidste er oftere mere interessant end det første. I Asking Alexandrias tilfælde er der tale om en kombination.

I starten af 2015 forlod bandets originale forsanger Danny Worsnop bandet til fordel for sideprojektet We Are Harlot. Erstatningen, Denis Stoff, holdt i to års tid og var med på en enkelt udgivelse ’The Black’ (2016), inden han på sær vis stoppede kontakten med bandet og endelig forlod Asking Alexandria. I stedet for at lede efter en ny forsanger lappede man forholdet til Worsnop, der endnu en gang tog pladsen i front. En genfødsel af bandet, der uden tvivl har haft musikalske konsekvenser.

Worsnops sideprojekt, We Are Harlot, er et hard rock-band. Langt fra den poppede metalcore-lyd, der har præget Asking Alexandria gennem de sidste 10 års tid. Om den genremæssige udvikling har været del af en studehandel i forbindelse med forsangerens tilbagevenden, eller om der er tale om en dynamisk udvikling, er uvist. Faktum er, at Asking Alexandria ikke spiller metalcore på deres femte udgivelse. I stedet er der fokus på poppede melodier, med hard rock- og nu metal-elementer.

Hersker der stadig tvivl om, at albummet er en streg i sandet, bør titlen fjerne enhver tvivl. Den femte plade i bandets 12 år lange karriere er nonchalant navngivet ’Asking Alexandria’. Førstesinglen ’Into the Fire’ var en positiv overraskelse, der heller ikke lægger skjul på bandets transformation. Trods en særdeles melankolsk klang er nummeret bygget op om en moderne hard rock-lyd, influeret af nu metal. På samme måde som Bring Me the Horizons ’That’s The Spirit’ (2015), med den forskel, at Worsnop kan synge, modsat Oliver Sykes.



Udover den musikalske udvikling er netop vokalarbejdet en af pladens helt store forcer. Det har været sundt for Worsnop at komme væk fra Asking Alexandria. At få udvidet horisonter og finde ny inspiration. Der bliver rappet, sunget, skreget, og i det hele taget bruges hele vokalspektret på flot vis. Det er i høj grad med til at skabe variation på pladen.

I det hele taget byder ’Asking Alexandria’ på megen variation med den fællesnævner, at den poppede, men stadig gode melodi er i fokus. Første nummer og anden single, ’Alone in a Room’, er en sprudlende åbner. Nuvel, tonen er endnu engang melankolsk, og lyrikken bygget op omkring hjerte og smerte, men det fungerer på fornem vis, hvis man kan se sig tilfreds med det grundlæggende princip, at Asking Alexandria er et poppet boyband i hard rock-klæder. Og hvorfor skulle man ikke det, det er der trods alt intet revolutionerende i? Man kan tværtimod argumentere for, at kvintetten langt om længe har påtaget sig den rette form og det rette udtryk.

Asking Alexandrias største problem har altid været deres skizofrene udtryk i lyd og udstråling. Bandet har aldrig været nok ’core, til at ’core-miljøet for alvor har accepteret dem, og stadig for hårde i udtryk til at skabe en solid grobund i det mere pop-rockede miljø. Lige meget hvordan man angriber bandets skifte i udtryk, er det en fornuftig udvikling. Det hjælper naturligvis, at ’Asking Alexandria’ er et godt og velskrevet album. Kvintetten har med få undtagelser fuldstændigt styr på at skrive ørehængende kompositioner med en moderne lyd og masser af intensitet.

Til trods for at den Bingx-inficerede ’Empire’ er forfærdelig, og ’Eve’ er en smule uopfindsom i forhold til resten af pladen, lykkes Asking Alexandria med transformationen. Albummet viser et band, der på mange måder har sagt farvel til fortiden og står med et ben solidt plantet inde i fremtiden.