Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Atmosfærisk og samtidig intenst

Populær
Updated
Atmosfærisk og samtidig intenst

Det 11. album fra græske Rotting Christ er en stemningsfuld og energisk skive, som er en sand fornøjelse at lægge ører til.

Titel
Kata Ton Daimona Eaytoy
Dato
04-03-2013
Distributør
Karakter
4

Rotting Christs historie går helt tilbage til 1987, hvor de to brødre Sakis (vokal, guitar) og Themis (trommer) dannede bandet. Når et band har eksisteret i over 25 år, så er det ikke ualmindeligt, at bandsammensætningen ikke holder hele vejen, og det 11. album fra grækerne har således i promoskrivelsen kun de to brødre listet under bandets line-up. På  Facebook lover duoen annoncering af ny, fuld line-up snarest, men til albummets tilblivelse har det kun været det to herrer. Helldigvis lader det ikke til, at det har haft betydning for kvaliteten.

Albummet hedder 'Kata Ton Daimona Eay Toy', og det kan oversættes til okkultisten Aleister Crowleys mantra "Do what thou wilt", og teksterne byder på historier baseret på et episk sumerisk vers. Musikken oser af stemning og atmosfære - noget af det har produktionen og et stort forbrug af repeterende riffs æren for, mens den anden halvdel ligger lige for ved brugen af keyboards og store kor.

En god blanding af egne værker

Rotting Christ rammer en stil, der godt kunne beskrives som et veludført mix af bandets eget 'Triarchy of the Lost Lovers' og den mere gothic-prægede tid med 'A Dead Poem' og 'Sleep of the Angels', men der er samtidig passager, som byder på så voldsomt trommespil, at der også anes paralleller til de spæde, rå, men dog symfoniske black metal-dage. De mange melodiske leads er meget typiske for Sakis, så på det punkt har Rotting Christ i hvert fald ikke ændret meget ved et af bandets faste trademarks.

Sakis' stemme lægger sig i det rå område med en snert af hysteri, som får det til at lande tættest på black metal, men der er også elementer, som lyder mere death metal-agtige. Alt i alt er det en glimrende, varieret vokalpræstation, der får god støtte flere steder med stort klingende mandskor, så der næsten går Therion i det (som på det svenske bands album 'Vovin').

Flere af albummets riffs er utroligt simple, og nogle er endda meget typiske for black metal, men Rotting Christ formår at udnytte disse riffs til perfektion, så de ender som et positivt plus i helheden, hvor kun et par sange ikke helt holder samme høje standard som albummets resterende numre.

Grækerne flirter i numre som 'Iwa Voodoo' og 'Grandis Spiritos Diavolos' med et udtryk, som måske nok er lige en kende for højtideligt og prætentiøst. Alligevel slipper de godt fra det, for det passer ind i den totaloplevelse, som albummet er, og produktionen er her en nævneværdig medspiller, for selvom det bliver meget stemningsfuldt, så er der stadig fed trommelyd med masser af bund i og lækre guitarriffs til at holde musikken på metalsporet.