Business as usual
Populær
Sick Of It All spiller som så godt som altid, men er det nok?
02. 2061
03. Road Less Traveled
04. Get Bronx
05. Part Of History
06. Losing War
07. Never Back Down
08. Facing The Abyss
09. Act Your Rage
10. Disconnect Your Flesh
11. Beltway Getaway
12. Sidelined
13. Outgunned
14. DNC
Hardcorelegenderne Sick Of It All har med 'Last Act of Defiance' udgivet det tiende studiealbum. Fire år siden var sidste gang, vi hørte noget nyt fra den kant, men man behøver nu ikke at lægge noget særligt i længden af dét tidsrum, for siden halvfemserne er det hvert 3.-4. år, at Sick Of It All rammer studiet, så business as usual er, hvad det er.
Udgivelsesfrekvensen er nu ikke det eneste, der er business as usual. 'Last Act of Defiance' er en halv time med hardcorenumre, der lyder helt og aldeles som bandets tidligere sange. Tydeligt definerede instrumenter – nogle gange hurtigt, nogle gange tunge – uden at smadreenergien går tabt. Lou Kollers genkendelige vokal er lige så personlig og energisk, som den plejer at være, og bliver støttet af de sædvanlige singalong-kor. Det er endnu engang Tue Madsen, der har stået for lydsiden, men hvorfor også ændre på det, når hans drys af metaltyngde klæder Sick Of It All lige så godt på denne skive som de to forrige? Og teksterne omhandler også samfundets urimeligheder. Helt som de plejer.
Men er det ambitiøst nok at udgive en skive, der, alle de sympatiske og hæderlige egenskaber til trods, bare er mere af det samme? Svaret er ikke overraskende, at det er det ikke helt, og det er, fordi 'Last Act Of Defiance' mangler nogle af de nærmest geniale anthems, som kan måle sig med dem, bandet har begået gennem tiden. Bare inden for de seneste 10 år har newyorkerkvartetten leveret pletskud som 'Take The Night Of', 'Machete', 'Uprising Nation', 'Death Or Jail' og 'Dirty Money'. Alle numre, der har haft ovenstående kvaliteter, og samtidig bragt det originale til bordet, som giver en sang identitet og gør den genkendelig og hårdfør over for tidens ubamhjertige tand.
Den slags sange mangler på 'Last Act of Defiance'. Albummet vokser godt nok med gennemlytningerne, og sange som 'Get Bronx' og 'Disconnect Your Flesh' skiller sig ud fra de andre. Men pladen er og bliver ikke mere end et stykke godt hardcorehåndværk, der savner den helt store eksistensberettigelse.