Comeback til Deicide-forsanger

Comeback til Deicide-forsanger

Det klæder Deicide, at Glen Benton er tilbage som sangskriver og ikke blot skriver tekster. Hans sange er med til at løfte niveauet på ’Overtures of Blasphemy’.

Kunstner
Titel
Overtures of Blasphemy
Dato
14-09-2018
Trackliste
1. One With Satan
2. Crawled From The Shadows
3. Seal The Tomb Below
4. Compliments Of Christ
5. All That Is Evil
6. Excommunicated
7. Anointed In Blood
8. Crucified Soul Of Salvation
9. Defying The Sacred
10. Consumed By Hatred
11. Flesh, Power, Dominion
12. Destined To Blasphemy
Karakter
3

Deicide er klar med deres 12. studieplade. Det har taget sin tid, for der er gået fem år siden ’In the Minds of Evil’, hvilket er den længste pause mellem to plader fra Deicide nogensinde. Allerede for et års tid siden begyndte trommeslager og sangskriver Steve Asheim at udtale i diverse interviews, at sangene var ved at være færdige. Alligevel ser pladen ’Overtures of Blasphemy’ først dagens lys her i september måned 2018. Hvad er årsagen til, at det har taget så længe? Forsanger Glen Benton har noget af svaret.

”Da vi startede processen med at skrive sange, sagde jeg til de andre gutter, at det her behøver ikke være kedelig dødsmetal, der ikke kommer nogen steder. Vi skulle fokusere på kvaliteten i sangene, og jeg ville gerne have, at der skulle skrives nogle fede riffs denne gang. Og så lade vokalen give sangene den sidste kant.”

For at opnå dette har Deicide brugt lidt mere tid. Ikke mindst fordi det nu er en fælles indsats. Glen Benton har for første gang siden ’Legion’ i 1992 igen været med til at skrive sange. Ellers har forsangeren altid blot koncentreret sig om at skrive teksterne. Sange som åbningsnummeret ’One with Satan’, ’Compliments of Christ’ og ’Consumed by Hatred’ er alle fra Bentons hånd. 

Også de to guitarister Kevin Quirion og Mark English har bidraget. Sammen med trommeslager Steve Asheim står de tre for pladens resterende ni numre. Glen Benton lever selv op til sin del af aftalen med åbningsnummeret og ’Compliments of Christ’, der netop har masser af guitar, der ikke bare hamrer derudaf, men som kan dechifreres, og man fornemmer en snert af melodi over det. Som det var tilfældet med den fabelagtige ’The Stench of Redemption’ fra 2006 og deres klassikere, debutpladen ’Deicide’ og ’Once Upon the Cross’ fra 1990 og 1995 respektivt.

Lyt til ’Seal the Tomb Below’ her:



’Overtures of Blasphemy’ når dog ikke de tre nævnte pladers niveau hele vejen igennem. For der er også en del kød-og-kartofler-dødsmetal over enkelte af numrene på den nye plade. Der er hele 12 sange på pladen. Ingen af dem varer mere end 3 minutter og 30 sekunder. Så Deicide holder sig til det, de kan. Dødsmetal med rigelige mængder Satan og godt med fart på. Selv de tyndeste numre trækkes ikke i langdrag, så det bliver pinefuldt at høre på. Trods alt. Tekster og albumcover også mere end antyder, at alt er ved det gamle. Glen Benton er stadig vred på Gud og tager denne gang også en svingom med snart sagt alle andre religioner udover kristendom. Der bliver ikke sparet på ukvemsord eller bandbuller mod de troende.

For Deicide har det siden bruddet med Hoffman-brødrene altid været lidt spændende, hvilke guitarister, der er med i denne ombæring. Kevin Quirion ser ud til at have vundet sig en fast plads og medvirker nu på sin anden plade i træk. Ellers har han været brugt som livemusiker, når Ralph Santolla ikke var tilgængelig. Desværre døde Santolla tidligere på året, hvilket efter alt at dømme betyder, at Quirion nok må betegnes som fast medlem af bandet fremadrettet. Den anden guitarist er Mark English, der nok bedst er kendt for at være en del af Monstrosity, der også har udgivet en plade så sent som i sidste uge. Den hedder ’The Passage of Existence’ og er anmeldt her. Mark English har taget over efter Jack Owen, der nok er bedst kendt for sine mange år i Cannibal Corpse, før han var med i Deicide og nu spiller guitar i Six Feet Under. 

Lyt til ’Excommunicated’ her:



Sange som åbningsnummeret og førnævnte ’Compliments of Christ’ er sammen med ’Anointed in Blood’ og ’Defying the Sacred’ nogle af højdepunkterne på pladen, hvorfor det for denne anmelder virker underligt, at man har valgt ’Seal the Tomb Below’ og ’Excommunicated’ til at være pladens forløbere på de sociale medier. Men det skal Deicide naturligvis selv styre.

Herfra kan vi blot konstatere, at ’Overtures of Blasphemy’ bestemt har sine kvaliteter. Produktionen er klaret af Jason Suecof i Audio Hammer Studios i Florida. Det var også her, Deicides forrige plade, ’In the Minds of Evil’, blev til, og Suecof har tidligere produceret for bands som Job For A Cowboy, Death Angel, Cryptopsy, Six Feet Under, The Black Dahlia Murder og mange flere. Han kan da også nok få et band til at lyde som dødsmetal, hvilket Deicide i den grad stadig er, her 31 år efter bandet blev dannet. Deicide har brugt flere måneder i studiet denne gang, og det har været med nogle afbræk. Først blev rytmesporene indspillet i starten af 2017 og der skulle så gå ni måneder mere, før vokalen blev indspillet. Som Benton selv siger:

”Det var meget afslappet. Det var ikke en normal tur i studiet. Der var ingen tidsbegrænsninger, vi havde ikke en deadline, og der var ingen, der kiggede os utålmodigt over skulderen. Det er en ret unik oplevelse rent indspilningsmæssigt denne gang. Jason (Suecof, red.) er en magiker. En sand mester indenfor sit felt.”

Bandet har tidligere indrømmet, at pladen ’In Torment in Hell’ fra 2001 var en forhastet affære udelukkende for at komme ud af deres kontraktmæssige forpligtelser med Roadrunner. Siden havde de en mere succesfuld periode hos Earache med udmærkede udgivelser.

Denne plade har de så udgivet på Century Media, der ikke har haft nogen deadline med bandet. Det er Deicide øjensynligt selv tilfredse med, og resultatet kunne da også have været værre. Som den står, så er ’Overtures of Blasphemy’ en godkendt plade med enkelte højdepunkter og lidt fyld. Det er knap 38 minutters klassisk Deicide. Mens det ikke er nogen blasfemisk symfoni, så kan det sagtens godkendes, hvis man er fan af Deicides rullende dødsmetal og Bentons dybe brøl, og man går ikke fejl af pladen.

Se musikvideoen til 'Defying the Sacred' her: