Hønen eller ægget?
Populær
Energien er god, men de virkeligt seje numre for få, og så er Dew-Scented måske hellere ikke videre originale.
Det er jo sådan set bare at se på de hårde facts, for årstallene lyver ikke. Dew-Scented blev dannet før Hatesphere, så det er måske ikke fair at beskylde det tyske band for at have stået lige rigeligt i lære hos det danske band, når nu Leif Jensen og co. dannede bandet seks år før "Pepe" søsatte Hatespere.
Men 'Icarus' - der naturligvis som alle de foregående otte albums starter med bogstavet "i" - lyder bare ret tæt op af de danske thrashere. Samme intense energi og så en vokal, der måske ligefrem har sine Bredahl'ske elementer. Det er faktisk kun 'Reawakening' som sætter hastighed og tætkomprimeret musik lidt til side og byder på noget tungere og mere humant tempo.
Lyden er massiv og fed, og er med til at gøre sit for at energien er medrivende selvom det mest er 'Thrown to the Lions' med sit fede omkvæd og så den førnævnte "sjæler", der i sig selv byder på deciderede hook-lines. De andre sange er nu ikke dårlige så længe man glædes over en nærmest ungdommelig energi til trods for bandets 20-års jubilæum i år. Ellers er der en del fyld, som kun holdes oppe på de tordnende trommer og så den fede, herligt hysteriske råben og skrigen fra frontmand Leif.
Slåskampen mellem hvem der kom først med denne lyd og stil må Hateshere selv kæmpe med Dew-Scented, men herhjemme er vi jo godt flasket op med Hatesphere, så for et dansk øre lyder det som om Dew-Scented har lånt lidt dansk energi, og tyskerne lagde da også i sin spæde start ud med at have en god sjat dødsmetal-inspiration med om bord, og her har danskerne holdt sig lidt mere til thrash-udtrykket, selvom lidt death metal fra tid til anden også har spillet lidt med musklerne i nogle numre.
Her får du 'Sworn to Obey':