Dyrisk og dansk rock'n'roll
Populær
Hjortene har med deres selvbetitlede debutplade lavet en solid rockplade, der på den dejligt beskidte måde vækker minder om Fu Manchu, Black Sabbath og punk.
2. Igennem Hårde Tider
3. Weber
4. C lassic Rock
5. Epic Indian
6. Pounding Hammer
7. James Brown
8. Hold Dig Væk
9. C anada
Hjortene er et band, der, siden de vandt P3 Guld-øveprisen tilbage i 2004, har luret omkring ude i skoven, som en anden, tja... nej, ved du hvad. Hjortene er måske selv snublet over et dyr i en biologitime og valgt at tematisere deres udbrud og musik med referencer til skovhugst og vildt i den danske natur. Men det er denne anmelder ligeglad med. Selvom det selvfølgelig er en meget sjov vinkel at lægge på forsanger Palle Hjorts efternavn, der på sådan en underspillet måde med et glimt i øjet forsøger at beskrive deres musik som noget vildt og ukontrolleret, så er det for fjollet at brygge videre på her. I stedet vil vi fokusere på musikken og lade dem om at vandre ud ad den tangent, hvis de virkelig mener, det giver mening.
For de gør det nu ganske udmærket med deres musik. Fra åbneren '180.000km/t', hvor de har selveste Valient fra Valient Thorr med på gæstevokal, er det tydeligt, at vi her har at gøre med den dejligt ukontrollerede punkede rock'n'roll, hvor følelsen er vigtigere end præcision. Den fornemmelse vinder flere point end det søgte tema, der måske (måske ikke?) skal hjælpe med at retfærdiggøre det lidt pudsige navn. For når man sidder og hører deres skive, er det tydeligt, at der ulmer en energi i bandet og deres sange.
Når de synger på dansk i 'Igennem Hårde Tider', minder de næsten om en opdateret version af Gasolin med mere tyngde i guitarerne. Den tilbagelænede og tunge guitar pulserer så dejligt i 'Classic Rock FM', der virkelig giver mindelser om klassisk rockmusik. Hjortene betræder måske ikke ligefrem nyt musikalsk terræn i deres valg af genre, men deres håndværk er godt, og de vil ikke mere, end de evner. Der er til gengæld lagt energi i sangskrivningen, og det viser sig i musikken. Ikke bare er der stor forskel i sangenes længe fra det korte nummer 'James Brown' på to minutter til den afsluttende episke og vilde 'Canada', der er over ni minutter lang. Der er også stor spændvidde fra de første numre, hvor det hamrer derudad, og videre til 'Epic Indian', der med en snert af blues netop viser, hvor meget Hjortene kan.
På mange måder minder Hjortene om sådan en omgang tidlig Fu Manchu iblandet lidt Black Sabbath. Det er tungt, ukontrolleret og rammer i ny og næ noget godt melodimateriale. De har allieret sig med Anders Onsberg Hansen i Black Tornado-studiet, hvor de har indspillet pladen på bånd. Ifølge pressematerialet sågar på den båndmaskine, som Nirvana indspillede 'In Utero' på. Ligesom namedroppingen af Lorenzo Woodrose som gæsteguitarist på den afsluttende 'Canada' er det naturligvis rare navne at kunne smide efter os anmeldere.
Hjortene kan dog fint klare sig på egen hånd. De skriver god musik, som en anmelderkollega sagde, da vi diskuterede bandet. Det må jeg give ham ret i. Det er ikke originalt, men tværtimod velskrevet rock'n'roll med små drys af punk og blues. Anno 2014 kaldes det vist stoner rock, så det har jeg valgt som genre. Jeg er gammeldags og kalder det bare rock'n'roll og en udmærket debutplade, der udkom i april måned og nu omsider får lidt spalteplads her.
Vil du gerne høre skive selv, så findes den på
Du kan også høre sangen 'Pounding Hammer' her: